10 underlige yokai

Yokai er på japansk et begreb, der dækker over alt unaturligt, underligt eller bizart – altså noget, der ikke lige sådan kan forklares. Begrebet anvendes dog primært som en hovedkategori for de overnaturlige væsner inden for japansk mytologi, der typisk minder om virkelige dyr eller mennesker – det vil sige, at de kan sammenlignes med konceptet om fabeldyr, men nogle gange kan de dog også antage form som enten mennesker og dyr, og der kan tilmed også være tale om genstande og spirituelle skabninger. Yokai er for det meste fremstillet som onde, drilske eller uhyggelige, men de kan skam også være harmløse, venlige og godsindede.

Dette er en liste over 10 underlige yokai med et bizart udseende eller en besynderlig opførsel. Klik HER for at se en længere liste over yokai.

10: Amikiri

Amikiri er en yokai, der siges at forestille et forstørret skaldyr såsom en reje eller en hummer. Dog lever en amikiri ikke i vandet, idet den i stedet siges at svæve rundt i luften i sin evige søgen efter noget, som den kan klippe i stykker med sine enorme kløer. Myter om amikiri er muligvis opstået for at finde en forklaring på, hvorfor ting er blevet klippet i stykker, og amikiri har særligt en svaghed over for net såsom fiskergarn eller myggenet. Så hvis man fandt et, som var klippet i stykker, kunne det være et tegn på, at an amikiri havde været forbi. Det vides ikke, hvorfor en amikiri nyder at klippe ting i stykker, men den er muligvis en hybrid mellem et insekt og et skaldyr, hvorved den er en allieret med disse og derfor en gene for mennesker. Men en amikiri er dog så sky, at den sjældent bliver observeret, og derfor er der også tvivl om, hvordan den egentlig ser ud, og hvor den i det hele taget holder til.

9: Kasa-obake

Kasa-obake er en yokai inden for gruppen kaldet tsukumogami, der er kendetegnet ved at være menneskeskabte objekter, som har fået deres eget liv. Kasa-obake forestiller derfor en paraply, fordi det netop er en fysisk paraply, som har fået sin egen ånd, hvorved den er blevet levende, og eftersom paraplyer historisk set har været en af de mest almindelige ejendele, så er kasa-obake også en af de mest almindelige typer af tsukumogami, hvilket dog også skyldes dens finurlige udseende. En kasa-obake portrætteres nemlig ofte med et enkelt ben i form af paraplyens stav, ligesom den som regel kun har et øje. Nu og da skildres kasa-obake også med en gigantisk mund, hvorfra dens tunge stikker ud, og så er det også almindeligt at se den med to arme. Ydermere er paraplyen for det meste klappet sammen, selvom den godt kan foldes ud.

8: Kamikiri

Kamikiri er en yokai, der siges at klippe håret af mennesker. Dette kan enten gøres ved at overfalde dem eller liste sig ind på folk, imens de ligger og sover. Der er dog ingen forklaring på, hvorfor en kamikiri klipper håret af folk, udover at den gør det for underholdningens skyld, men det er muligt, at historier om kamikiri opstod i løbet Edo-perioden, fordi folk rent faktisk blev overfaldet og fik klippet deres hår af, fordi dette kunne sælges til parykmagere. Kamikiris udseende varierer, men en af de mest populære skildringer forestiller kamikiri med en menneskekrop og et fuglehoved, mens dens hænder ligner krabbekløer, med hvilke den tilsyneladende klipper håret af folk.

7: Sagari

Sagari er navnet på en yokai, der optræder i myter fra det vestlige Japan. En sagari kan mest af alt minde om en forvokset søhest, idet der er tale om et kropsløst hestehoved, der tilbringer det meste af sin tid i træerne, hvor den blot hænger og venter på, at nogen skal passere forbi, så den kan falde ned og skræmme vedkommende fra vid og sans. En sagari er som sådan harmløs, idet den udelukkende finder det underholdende at sætte en skræk i livet på tilfældige mennesker, men disse kan dog dø af chok eller tilmed blive syge, idet en sagari er frygtet for dens djævelske skrig, der er så rædsomt, at det kan påvirke ens helbred. Sagarier siges at være manifestationer af ånden fra heste, der har sat sig fast i træer på vej mod himlen, efter de er faldet døde om og er blevet efterladt af deres ejere, hvilket er grunden til, at en sagari nyder at genere mennesker, fordi de ikke selv modtog sympati fra dem.

6: Nurikabe

Nurikabe er navnet på en yokai, der bedst kan beskrives som en levende mur, som det er umuligt at passere forbi. En nurikabe er derfor gigantisk i størrelse, så det således er umuligt at gå uden om den og kravle over den. Den optræder tilmed oftest i en usynlig form, så man ikke har nogen anelse om, hvad man er stødt på, og hvordan man skal komme forbi den, men hvis man kan se en nurikabe, bliver man også skræmt over synet, eftersom den ikke ligner noget genkendeligt væsen. Af den grund er de blevet portrætteret på forskellig vis, men det er blevet mest almindeligt at skildre en nurikabe som et hundeligende væsen med tre øjne, hængende øre og en menneskelignende næse, da det er sådan den oprindeligt er blevet gengivet i forsøget på at give et ellers usynligt væsen en fysisk form, så man bedre kan forholde sig til eksistensen af det. Historier om nurikabe er muligvis opstået som en forklaring på, hvorfor folk er faret vild eller er kommet for sent.

5: Konaki-jijii

Konaki-jijii betyder direkte oversat “en gammel mand, der græder som et barn”, og er faktisk et udtryk, der engang blev brugt til at beskrive en virkelig gammel mand, der græd som et barn. Med tiden opstod der så en type yokai, som fik dette navn, selvom dens udseende såvel som adfærd er forskellig alt efter historie. I de fleste fortællinger optræder konaki-jijii dog som en gammel mand med en barnekrop, der lokker vandrere til sig ved at græde som et lille barn, så folk dermed tror, at der er tale om en baby, som er blevet efterladt. Når de samler barnet til sig, vil vægten fra dette imidlertid tiltage, indtil ungen forvandler sig til en sten, som knuser vedkommende ihjel. I andre historier forbliver konaki-jijii i sin menneskeskikkelse og klamrer sig i stedet til folk, så de på den måde bliver mast af dens vægt. Det er uvist, hvad en konaki-jijii helt nøjagtigt får ud af at slå folk ihjel på denne måde, men det siges, at det i virkeligheden er ånden fra et spædbarn, som rent faktisk blev efterladt i naturen, hvor det desværre endte med at dø. Dets ånd begyndte derfor at hjemsøge området, hvor det efterfølgende dræbte mennesker grundet den lidelse, barnet selv havde været udsat for.

4: Mokumokuren

Mokumokuren er en yokai, der siges at opholde sig i forladte huse, idet en mokumokuren indtager hullerne i disse, hvor den danner øjne, der således varierer i antal. Mokumokuren har altså ikke rigtig nogen fysisk form ud over disse øjne, der som regel ses i skydedøre af papir, og selvom de ellers optræder splittet, så er der altså tale om en enkelt skabning, der således kan holde øje med folk overalt i et hus, hvis de bevæger sig ind i dette. Historier om mokumokuren er således nok opstået grundet den gængse frygt for, at nogen eller noget holder øje med en, når man er alene et sted, hvor huller nemt kan forveksles med øjne. Det vides ikke, om hullerne i forladte huse er opstået som følge af slid, og om dette tiltrækker en mokumokuren, eller om hullerne rent faktisk er dens øjne, som bliver dannet, når den har indtaget et hjem. Af en eller anden grund portrætteres mokumokuren oftest med to sæt øjne, og det må derfor formodes, at den selv skaber hullerne.

3: Nuppeppo

Nuppeppo er en yokai, der er kendt for sit besynderlige udseende, idet den bedst kan beskrives som et stort rynket hoved med arme og ben. En Nuppeppo har altså ingen krop, men er derimod en omvandrende klump kød uden nogle definerbare ansigtstræk, og oprindeligt blev den derfor betegnet som en omvandrende kartoffel. Dog kan man svagt ane en mund, næse og lukkede øjne bag på den enorme mængde af hængende hud, der altså er en Nuppeppos kendetegn. Nogen mener, at en nuppeppo er dødt menneskekød, som er blevet levende, og derfor skulle den efter sigende udsende en ubehagelig dunst. En nuppeppo er ikke farlig, men grundet dens frastødende ydre, kan det være ubehageligt at støde ind i den. En nuppeppo er nemlig menneskesøgende, og derfor kan de også sminke sig som mennesker for at knytte en relation til andre. Men lige så snart dette er sket, vil en nuppeppo afsløre sin sande form – til stor overraskelse for alle, der naturligvis bliver bange for den.

2: Akaname

Akaname er en yokai, der siges at leve på badeværelser, hvor de blandt andet slikker badekar rene, hvilket er grunden til, at de foretrækker at opholde sig i disse. Traditionelle japanske badekar er runde og har et trælåg, som man er nødt til at fjerne for at komme ned i badekarret, så historier om akaname er tilsyneladende opstået for at give folk en frygt for, at der skjuler sig noget i badekarret, så man derfor kan blive bange for at fjerne låget, før man skal tage et bad. Dog lader en akaname til at være harmløs, eftersom den blot elsker at slikke snavs, og derfor er den også portrætteret som et troldeagtigt væsen med en lang tunge. Akaname har imidlertid intet fast udseende og skildres derfor på forskellig vis. En akaname opholder sig typisk på badeanstalter, hvor der er fyldt med fugt, mens de kun bryder ind i folks private badeværelser om natten, mens beboerne ligger og sover. Et rent badeværelse siges derfor at holde en akaname væk, og dette kan også være forklaringen bag myten om dem, da det har fået folk til at rengøre deres badeværelser, så man kunne forhindre, at mug og skimmel ville danne sig, da dette jo vil tiltrække en akaname.

1: Shirime

Shirime, der kan oversættes til “røvøje”, er som navnet antyder en af de mest komiske yokai. Der er nemlig tale om en menneskelig skabning med en mandekrop, men dog uden ansigtstræk, der nyder at skræmme livet af folk ved i nøgen tilstand at vise dem sin særlige abnormalitet, der ganske enkelt består af et øje i stedet for et anus – deraf navnet. En shirime vil typisk forklæde sig som munk og passe folk op, mens de er ude at gå, før den uden videre vælger at smide tøjet, hvorpå den er nødt til at vende ryggen til dem og sprede sine balder, så den dermed kan etablere øjenkontakt med dens ofre, der ofte vil reagere med en blanding af væmmelse og skræk. Shirime er dog ikke farlig, men finder det blot fornøjeligt at flashe foran andre og se deres reaktion, hvilket den jo kun kan gøre ved at fremvise sit eneste øje, og den bliver skuffet, hvis folk ikke bliver bange.

Total Page Visits: 71 - Today Page Visits: 1