Den 15. juni 1896 oplevede man i Japan et af de værste jordskælv i landets historie, da et skælv, der kan have målt 8.5 på momentmagnitudeskalaen, opstod 200 kilometer ud for Honshus nordøstlige kyst, der er kendt som Sanriku. Jordskælvet er således et af de kraftigste, der nogensinde er registreret i Japan, og det udløste ikke blot én, men to tsunamier, der i løbet af aftenen ramte Sanrikus kyster, hvor folk imidlertid ikke havde søgt i sikkerhed, idet jordskælvet knap nok kunne mærkes på land, men der var ikke desto mindre tale om et skælv, som kunne fornemmes i flere minutter.
Mange steder var man på lige netop denne dag ved at markere en shinto-helligdag, samtidig med at man fejrede de hjemvendte soldater, der havde deltaget i den kinesiske-japanske krig, der var sluttet året før. I flere landsbyer langs kysten var der derfor pakket med mennesker, hvorved festlighederne udviklede sig til tragedie, da tsunamierne ramte samtidig med højvande, hvilket betød, at bølgernes højde et sted blev målt til hele 38,2 meter, som dengang var en ny officiel rekord, der først blev slået i 2011, da et jordskælv og en tsunami ramte Sanriku-kysten igen.
Mange japanske kystbyer blev fuldkommen ødelagt af tsunamierne, som ligeledes nåede til Hawaii-øerne, hvor højden dog kun nåede 9 meter. De meterhøje bølger fik både jævnet huse med jorden og revet dem op fra deres fundamenter, så de blev slæbt med ud i havet, og nogle landsbyer blev således udslettet, mens tusindvis af indbyggere blev dræbt. Det officielle antal ofre lyder på 21.915 døde og 44 savnede, hvor langt de fleste af disse var fra Iwate-præfekturet. Dermed er der tale om en af de værste katastrofer i det moderne Japan - og målt på dødsofre er jordskælvet kun overgået af det store Kanto-jordskælv i 1923, og det er desuden den dødeligste tsunamikatastrofe, som nogensinde er registreret i hele Japans historie.
Sanriku-kysten har historisk set oplevet mange tsunamier grundet sin placering ud til Stillehavet, idet kysten ligger parallelt med Japan-graven, hvor den tektoniske aktivitet jævnligt fører til jordskælv, og da der er tale om en oceangrav, resulterer dette altså nu og da i tsunamier, der varierer i styrke alt efter jordskælvets intensitet. Et andet stort skælv ramte eksempelvis 37 år senere i 1933, hvor over 3000 mennesker omkom som følge af endnu en tsunami.