Mordet på Kaede Ariyama

Kaoru Kobayashi og Kaede Ariyama

Kaede Ariyama var en 7-årig pige, der den 17. november 2004 var på vej hjem fra skole i byen Nara, da hun blev kidnappet. Hendes mor modtog et billede af sin datter fra hendes telefon samme dag med teksten "jeg har din datter", men der var dog ingen krav om løsesum, så hun kunne ikke gøre andet end at melde sagen til politiet, der imidlertid ikke kunne nå at handle, før det var for sent. Kaedes kidnapper valgte nemlig at slå den lille pige ihjel ved at drukne hende, og senere på aftenen blev hendes lig fundet på en grøft i byen Heguri, hvor det var tydeligt, at hun var blevet udsat for mishandling efter sin død. Pigen havde flere blå mærker på sin krop, ligesom hun manglede en del tænder, og så var hendes tøj desuden i uorden, hvilket indikerede, at gerningsmanden kunne være pædofil.

Han valgte dog at begå den fejl at beholde Kaedes telefon, som han blandt andet anvendte til igen at skrive til pigens mor, da han måneden efter truede med at komme efter hendes anden datter. Men det var først, da han begyndte at sende billeder til sin egen mobiltelefon, at politiet kom på sporet af morderen, som de i forvejen havde kendskab til. Der var nemlig tale om den 36-årige Kaoru Kobayashi, som havde en lang historik med sexchikane og pædofile overgreb, som allerede begyndte, da han var teenager. I 1989 blev han eksempelvis idømt to års fængsel for at have forgrebet sig på otte børn, og kort efter sin løsladelse i 1991 forsøgte han så at dræbe en 5-årig pige, hvilket kostede ham tre års fængsel.

Kaoru arbejdede som avisbud, og da det blev opdaget, at han havde stjålet 230.000 yen fra sin tidligere arbejdsgiver, skulle han egentlig være blevet anholdt den 17. november, hvor mordet på Kaede altså fandt sted, men før politiet fik kendskab til dette, valgte Kaoru og arbejdsgiveren dog at aftale, at pengene i stedet skulle betales tilbage gennem en afdragsordning i forbindelse med hans lønudbetaling. Og således kunne han samme dag kidnappe en kun 7-årig pige, hvilket han endda havde planlagt på forhånd, da han drevet af lyst satte sig ind i sin bil og kørte til Nara for at finde et tilfældigt barn, hvilket endte med at blive Kaede Ariyama, da han fik øje på hende på gaden og hér fik lokket inde med i sin bil. Han bragte hende herefter hjem til sin lejlighed, hvor han overtalte hende til at smide tøjet, så hun kunne tage et bad. Men da den voksne mand begyndte at røre hende, strittede pigen imod, hvilket i stedet fik Kaoru til at drukne hende i badekarret.

Da Kaoru senere forsøgte at forgribe sig på Kaedes lig, var hun blevet så stiv, at dette ikke var muligt, og derfor valgte han at trække ti af hendes tænder ud, så han på den måde kunne udføre oralsex. Kort tid efter forsøgte Kaedes mor så at ringe til hende, og da Kaoru så dette, tog han et billede af den døde pige med hendes telefon, som han sendte til hendes mor. På billedet så det ud, som om at Kaede lå og sov, men hun var altså allerede død, og i løbet af aftenen blev hendes lig efterladt i en grøft, hvor det kort efter midnat blev fundet af en forbipasserende. Den dengang 35-årige Kaoru fortsatte herefter sin tilværelse, som om intet var sket, så da politiet først havde udpeget ham som mistænkt, var det temmelig nemt at opspore og anholde ham, hvilket skete den 30. december, efter at han var blevet færdig med sin avisrute.

I mandens lejlighed fandt man både Kaedes mobiltelefon, skoletaske og tøj, ligesom manden desuden var i besiddelse af børneporno samt 100 par pigetrusser, som han havde stjålet rundt omkring i landet. Generelt blev Kaoru Kobayashi altså anset for at være en pædofil sexforbryder, der tilmed havde flere sigtelser bag sig, så han blev derfor dømt til døden for drabet på Kaede Ariyama, hvilket var usædvanligt, idet man kun havde at gøre med et enkelt drab, der lod til at være begået spontant. Man tog dog højde for forbrydelsens karakter og det faktum, at offeret var et uskyldigt barn, som blev gjort til mål for en voksen mands perverse fantasier, som han tydeligvis ikke kunne undertrykke, og derfor blev han betragtet som værende farlig for samfundet. Kaoru Kobayashi blev derfor også henrettet i 2013, hvor han var 44 år gammel.

Total Page Visits: 974 - Today Page Visits: 1