Den nationale sportsfestival er en årlig begivenhed, som finder sted i Japan, hvor sportsudøvere fra hele landet konkurrerer i forskellige discipliner med det formål at vinde point til det præfektur, de repræsenterer, så det bedste af disse vil blive kåret som vinderen. Sportsfestivalen blev i 1987 afholdt på Okinawa, hvor mere end 28.000 sportsudøvere deltog, men det var imidlertid noget helt andet, som tiltrak opmærksomhed, for dette var første gang, Okinawa havde fået tildelt værtsskabet, efter at den amerikanske okkupation var afsluttet i 1972, hvorefter Okinawa vendte tilbage under japansk styre, hvilket alle imidlertid ikke var tilfredse med. Dette skyldtes først og fremmest, at aftalen med USA inkluderede, at det amerikanske militær fortsat skulle være til stede på Okinawa, som desuden havde været en selvstændigt kongerige, før dette i sin tid blev overtaget af Japan.
Nogle følte derfor, at Okinawa blev undertrykt af Japan såvel som USA, så da man under afviklingen af den nationale sportsfestival valgte at synge den japanske nationalsang og hejse det japanske flag, var det altså ikke alle, som var tilfredse med dette, hvilket man fik at se under åbningsceremonien i forbindelse med afviklingen af softballturneringen, som fandt sted på Yomitan Heiwa no Mori-stadionnet den 26. oktober 1987. Blandt tilskuerne var nemlig den 39-årige Shoichi Chibana, som blev så provokeret over synet af det japanske flag, at han valgte at bestige pointtavlen, hvor flagstængerne befandt sig, hvor han firede flaget ned og satte ild til dette med en lighter som en lydløs protest rettet mod de patriotiske værdier, som han mente, at flaget symboliserede. Helt nøjagtigt var han utilfreds med Japan som en tidligere militærnation, hvilket havde ført til tragedier på Okinawa under Anden Verdenskrig, hvorefter øen sågar var underlagt amerikansk kontrol i 20 år, efter at okkupationen af Japan officielt endte.
Flagafbrændingen blev betragtet som et angreb på Japan som nation, men problemet var bare, at selvom Shoichi Chibana ganske vist satte ild til det japanske flag, så havde dette faktisk ikke status som nationalflag. Mens man forsøgte at retsforfølge ham, opstod der således debat om grænsen for ytringsfrihed, og hvornår noget kan betragtes som et nationalt symbol, så et angreb på dette anses som et angreb på en nation. Nogle mente derfor også, at det var på tide, at det japanske flag blev anerkendt som nationalflag, hvilket man dog undlod af frygt for, at et sådant ville genskabe de nationalistiske værdier, som havde været udgangspunktet for Japans krigsførelse i fortiden.
Japans flag blev dog anerkendt som nationalflag ti år senere, da der igen opstod debat om dette, da en skoleinspektør valgte at begå selvmord, fordi han følte sig presset til at hejse det japanske flag under afgangsceremonien på sin skole, selvom der ikke var nogen lov, som foreskrev dette. Det japanske flag kendt som Hinomaru blev derfor gjort til Japans nationalflag for at forhindre de problematikker, som manglen på et sådant fører med sig. Dog blev det ikke gjort ulovligt at brænde det japanske flag, og dette var som sådan heller ikke forbudt i 1989, så selvom det var flagafbrændingen, der var i fokus, så blev Shoichi Chibana egentlig kun sigtet og dømt for vandalisme, ulovlig indtrængen og forstyrrelse af et offentligt arrangement, mens hændelsen siden er blevet betegnet som en aktivistisk handling frem for en lovovertrædelse.