I 1968 blev udvalgte værker af den franske maler Henri de Toulouse-Lautrec udstillet på The National Museum of Modern Art i Kyoto, hvor særudstillingen sluttede den 27. december, hvor malerierne derfor skulle pakket ned, så de kunne blive fragtet tilbage til Musée Toulouse-Lautrec i Frankrig, hvorfra de var blevet lånt. Inden åbningen af museet blev det dog opdaget, at et enkelt billede var forsvundet fra sin plads på væggen, hvilket drejede sig om et portræt af den franske sangerinde Marcelle Lender, som havde en værdi på 35 millioner yen.
Ved at gennemgå malerisamlingen kunne man konstatere, at billedet ikke var blevet taget ned af personalet, hvilket rettere sagt betød, at nogen måtte have stjålet det, hvilker sandsynligvis var sket om natten, før museet åbnede. Der var dog ingen tegn på indbrud, og selvom museet ellers havde en sikkerhedsvagt, så havde han intet bemærket. Han valgte derfor også at påtage sig ansvaret for tyveriet ved efterfølgende at begå selvmord, mens maleriet forblev borte.
Den 30. december fandt man så det første bevis på, at dette så sandelig var blevet stjålet, da maleriets ramme blev fundet 200 meter fra museet, men selvom motivet ellers blev efterlyst i medierne, så var der ingen spor efter det. Der var desuden heller ikke blevet stjålet andre ting fra museet, selvom der eksempelvis var et andet Toulouse-Lautrec, som havde en langt højere værdi, så nogen lod altså til at være gået efter portrættet af Marcelle Lender, som var blevet stjålet på ukendt vis på et ukendt tidspunkt.
Maleriet forblev savnet, så i årevis gik man ud fra, at det var gået tabt, idet sagen i 1975 blev forældet efter at have været uopklaret i syv år. Måneden efter dukkede det dog pludselig op, da et par fra Osaka fandt ud af, at de var i besiddelse af et berømt maleri, som var blevet meldt stjålet. Dette havde de fået af en bekendt fra Kyoto, som påstod, at han havde fået det af en anden bekendt, som han imidlertid nægtede at navngive, og eftersom sagen alligevel var forældet, førte fundet ikke til nogen sigtelser, og man fandt således aldrig ud af, hvem der havde stjålet maleriet, eller hvad formålet med dette var, eftersom det tilsyneladende havde været pakket ned, imens det var blevet overdraget til folk, som intet kendte til maleriet eller tyveriet af det.
Det er derfor muligt, at kunsttyven valgte at skille sig af med maleriet ved netop at overdrage det til andre mennesker, men dermed løb personen også en risiko, eftersom det kunne spores tilbage til vedkommende. Derfor er det også sælsomt, at maleriet dukkede op, kun en måned efter at sagen var forældet, hvilket kunne tyde på, at folk rent faktisk vidste, at det var stjålet, og at de givetvis var mere involveret i tyveriet, end de gav udtryk for. Det stjålne maleri blev sikkert leveret tilbage til Frankrig den 27. februar.