Zheng Yongshan blev født Kina, hvor hun via et ægteskabsbureau kom i kontakt med en japansk mand, som hun endte med at gifte sig med, da hun i 1999 flyttede til Japan for at slå sig ned og stifte familie med sin nye mand i byen Nagahama i Shiga-præfekturet. Zheng Yongshan skiftede i den forbindelse navn til Mie Taniguchi, og i 2000 fødte hun en datter, men selvom hun ellers var japansk gift og havde påtaget sig et japansk navn, så var hun alligevel mærket af at være udlænding, idet hun havde svært ved at forstå sproget og de sociale normer i Japan, hvor hun både blev udstødt fra fællesskabet og sågar udsat for et psykisk pres i hjemmet fra sin svigermor, der tillagde Mie høje forventninger, som hun havde svært ved at efterleve.
Dette førte til, at Mie blev ramt af psykiske problemer, som hun flere gange blev behandlet for. Men japanerne kunne trods alt ikke ændre deres kulturelle adfærd eller deres opfattelse af udlændinge, så Mie blev fortsat set som en fremmed i det land, der ellers var blevet hendes nye hjem. Og da hendes datter begyndte i børnehave, frygtede Mie, at de andre børn ville lægge afstand til den lille pige og gøre livet surt for hende, præcis som deres forældre havde gjort mod Mie, der gang på gang følte, at hun skulle præstere og yde en indsats for at passe ind og blive accepteret blandt de andre mødre. Hun deltog derfor også i den kørselsordning, som mødrene havde arrangeret, hvor man hver morgen skiftedes til at køre hinandens børn i børnehave.
Den 7. februar 2006 var det den 34-årige Mie Taniguchis tur til at køre sin datter og tre af hendes venner i børnehave, men det ene barn var dog på hospitalet, så kvinden nøjedes i stedet med at hente pigen Wakana Takemoto og drengen Jin Sano, der ligesom Mies datter var 5 år gamle. De to børn sad på bagsædet, mens Mies datter sad på passagersædet ved siden af sin mor, men på vej til børnehaven valgte kvinden at skifte kurs og køre til et øde område, hvor der ikke var andre folk i nærheden. Og hér hev Mie pludselig en køkkenkniv frem, før hun vendte sig rundt og stak Wakana og Jin ned på bagsædet, mens hendes grædende datter så på, inden begge børn blev trukket ud fra bilen og kastet i en lille bæk, hvor de blev efterladt, da Mie herpå kørte væk fra stedet.
Wakana var blevet stukket 19 gange, mens Jin var blevet ramt 13 gange, men de var utroligt nok stadig i live, da de to livløse børn kort tid efter blev fundet af en forbipasserende, som skyndte sig at slå alarm. Desværre omkom de begge af deres kvæstelser efter at være blevet bragt på hospitalet, hvorved to små børn var blevet dræbt i et brutalt overfald. Og straks som man fik identificeret ofrene, kunne man samtidig udpege en mistænkt, idet Wakana og Jin sidst havde været i selskab med Mie Taniguchi, som hverken havde afleveret dem eller sin datter i børnehaven, eftersom hun var stukket af efter at have udført denne grusomme forbrydelse, som ingen kunne forstå motivet bag.
Kvinden blev derfor efterlyst, hvilket førte til, at hun få timer senere blev anholdt i byen Otsu, hvor hun opholdt sig i sin bil med sin forfærdede datter, der viste sig at være årsagen til Mies handlinger, idet hun indrømmede, at hun var bange for, at datteren ville blive udsat for den samme sociale udstødelse, som hun selv havde oplevet fra børnenes forældre. Af den grund dræbte hun børnene, fordi hun mente, at de udgjorde en trussel over for datteren, selvom der dog blev spekuleret i, at det i virkeligheden var hendes personlige frustrationer, hun lod gå ud over uskyldige børn for på den måde at ramme deres forældre. Der var nemlig ingen indikationer på, at datteren blev holdt ude i børnehaven, hvor hun tværtimod havde mange venner, som hun dermed mistede, eftersom hendes mors forbrydelse gjorde, at hun og hendes familie i sandhed blev stigmatiseret.
For Mie Taniguchi blev udstillet som et monster i medierne, efter at hun med fuldt overlæg havde taget livet af to små børn ved at stikke dem ned i sin egen bil, hvilket førte til en helt ny frygt i samfundet, hvor denne sag viste, at børn end ikke kunne være i sikkerhed blandt andre forældre, og at man dermed ikke kunne stole på nogen. Man satte dog først og fremmest fokus på Mies nationalitet, for da det kom frem, at hun som udlænding havde været underlagt et kulturelt pres, der havde ført til psykisk problemer, kunne mange godt forholde sig til dette, idet selv japanere har svært ved at tilpasse sig fællesskabet og efterleve dets forventninger. Mens nogen antog, at Mie var bukket under for den japanske kultur, var der derimod andre, der betragtede hende som et offer for japanernes xenofobi, fordi hun havde indordnet sig i forsøget på at passe ind, men alligevel følte hun sig ikke accepteret.
Uanset hvad blev Mie påvirket psykisk i en sådan grad, at det endte med at få konsekvenser for hende selv og andre. Og selvom hun tidligere havde været i behandling for sine mentale problemer, så var det først efter hendes anholdelse, at man fandt ud af, at hun faktisk led af skizofreni. Det blev derfor også vurderet, at Mie Taniguchi havde været psykisk ustabil i gerningsøjeblikket som følge af et længerevarende socialt og kulturelt pres, og derfor slap hun for at blive dømt til døden, idet hun i stedet blev idømt livsvarigt fængsel. Mie blev herefter skilt fra sin mand og gik tilbage til at hedde Zheng Yongshan.