Yakuoin

YakuoinTakaosan Yakuoin Yukiji – bedre kendt som bare Yakuoin – er et buddhistisk tempel beliggende på Takao-bjerget i Tama-regionen vest for Tokyo centrum. Takao-bjerget er blevet tilbedt af de lokale i over 1000 år, så i 744 blev Yakuoin grundlagt på bjerget, der i dag er populær blandt turister, idet man fra toppen har udsigt ud over Tokyo. Det er muligt at bestige Takao-bjerget til fods eller gøre brug af både en svævebane og skilift, og det er derfor også nemt at komme frem til Yakuoin, der ligger placeret nær toppen af bjerget. Templet består af en række forskellige bygninger, hvilket blandt andet inkluderer en veldekoreret hovedbygning fra 1729, samt en mindre en fra 1901. Herudover er der mange andre strukturer, hvoraf nogle af disse endda er temmelig nye, og eftersom man mener, at Takao-bjerget vogtes af tenguer, så er her også nogle statuer, som forestiller tenguer, hvilket blot er nogle af templets mange udsmykninger. Selve ruten til templet er desuden markeret af blandt andet trætavler og lanterner, ligesom der naturligvis er mange træer, eftersom Takao-bjerget er dækket af skov.

Foden af Takao-bjerget ligger lige ved siden af Takaosanguchi station.

Total Page Visits: 81 - Today Page Visits: 3