Hen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev udsat for bombetogter flest gange, var havnebyen Kure i Hiroshima-præfekturet, fordi der hér lå en flådebase, og ved at gøre skade på denne kunne USA altså ødelægge mange af Japans krigsskibe. Ulempen ved at gå efter militærbaser var imidlertid også, at disse var godt bevogtede, så det var som regel forbundet med tab fra egen side, når man valgte at gå til angreb på disse.
Det første angreb på Kure fandt sted den 19. marts - dagen efter at et spionfly havde bekræftet tilstedeværelsen af flere skibe i Kure havn. Det var disse skibe samt olietankene på havnen, der blev udpeget som målet for angrebet dagen efter, hvor 20 kampfly blev sendt af sted mod Kure for at besigtige området lidt over klokken 6 om morgenen. Hér endte de dog med at blive angrebet af 40 japanske fly, hvilket udviklede sig til et slag i luften, hvor seks amerikanske og fire japanske fly blev skudt ned. Japanerne var nemlig kommet USA i forkøbet, idet man simpelthen havde spottet deres hangarskibe i Stillehavet, som man desuden valgte at angribe med enkelte bombefly klokken 7 om morgenen. Disse formåede at snige sig uset forbi skibenes radarer, og japanerne havde derfor held med at bombe to af skibene, USS Wasp og USS Franklin, hvilket resulterede i, at 825 mennesker mistede livet - 101 på USS Wasp og 724 på USS Franklin. Før angrebet på Kure var begyndt, havde USA altså allerede mistet to skibe, seks fly og mere end 800 mand.
Dette var dog ikke nok til, at USA valgte at trække sig, så det planlagte angreb på Kure blev sat ind, da 158 bombefly blev sendt på vingerne med en eskorte bestående af 163 kampfly, der skulle sørge for at afværge et eventuelt modstandsangreb. Da flyene ankom til Kure, udviklede havnen og luftrummet sig til en krigszone, da hundredvis af bomber blev kastet, mens amerikanske og japanske kampfly skød efter hinanden i luften. De primære bombemål var tre krigsskibe og fire hangarskibe, der alle blev ramt af bomber og dermed tog skade, men for de fleste af skibene var dette kun i et begrænset omfang, hvilket betød, at antallet af japanske dødsofre lå langt under antallet af dræbte amerikanere fra dagens første angreb. Angrebet på Kure blev derfor betegnet som et nederlag til USA, fordi man ikke havde formået at udrette nok skade på Japans skibe til trods for at man havde haft over 300 fly til rådighed. Man havde desuden mistet 27 af disse, mens Japan kun havde mistet 25.
Kure havn blev derfor gjort til et mål for bombetogter igen den 5. maj og den 22. juni, hvor 1600 mennesker mistede livet, før man den 1. juli valgte at bombe selve byen, hvilket førte til, at 40 % af denne blev lagt i ruiner, mens 3700 indbyggere blev dræbt. Tre uger senere var USA så klar til at tage revanche fra hændelsen i marts, da man slog sig sammen med Storbritannien og udførte et storstilet angreb på Kure den 24., 25. og 28. juli. Under de første angreb blev hele 1747 fly sendt af sted mod Kure, hvor flere skibe lå til kaj grundet mangel på brændstof, og allerede denne dag fik man sunket to af disse, mens yderligere syv tog massiv skade. Efter angrebene den 28. juli havde Japan mistet mere end et dusin skibe og over 300 fly, og denne gang blev det derfor til en sejr til de allierede styrker, selvom man mistede 133 fly. Der var tale om et af de største angreb under Anden Verdenskrig, men eftersom de japanske skibe var sat ud af funktion grundet manglen på brændstof blev det af nogen betragtet som et unødvendigt angreb, eftersom skibene jo ikke udgjorde nogen trussel. Angrebet på Kure er derfor blevet beskrevet som USA's hævn efter japanernes angreb på Pearl Habor.