Fu-Go var navnet på et våben, som blev anvendt af Japan under Anden Verdenskrig. Disse var også kendt som Fusen Bakudan, hvilket direkte oversat betyder ballonbomber, for det var lige præcis hvad der var tale om. Det japanske militær sendte nemlig hydrogenballoner i luften med påsatte bomber, så disse kunne svæve over Stillehavet og udrette skade på det amerikanske fastland, hvor de japanske styrker sjældent selv nåede frem, mens krigen mod USA blev udkæmpet. Der var dog den ulempe, at ballonerne fløj ukontrolleret rundt, idet de jo blev ført af vinden, og derfor anede japanerne ikke, om de overhovedet ramte deres mål, ligesom ballonerne fløj ud af kurs. Oftest styrtede de dog i havet eller blev skudt ned uden nogensinde at skabe ødelæggelser.
Japan begyndte at benytte sig af Fu-Go i november 1944, og i det kommende halve år observerede man over 9000 balloner, men kun omkring 300 fandt officielt hele vejen frem til USA, hvor kun en enkelt ballon førte til dødsfald, da en gravid kvinde og fem børn fandt en Fu-Go, der var landet i byen Bly i staten Oregon. Desværre eksploderede den påhængte bombe, og de mistede alle livet. Ballonerne nåede som regel kun frem til den amerikanske vestkyst, hvor de skabte mere mystik end ødelæggelse, så da det altså var et temmelig ineffektivt våben, som japanerne havde investeret i, og derfor blev Fu-Go-projektet standset i april 1945, efter at bombetogter havde ødelagt nationens hydrogenfabrikker. Dog påstod de japanske myndigheder, at ballonerne havde ført til tusindvis af dødsfald i USA, for på den måde at bilde folket og soldaterne ind, at projektet var en succes. I virkeligheden havde man dog spildt både penge og tid på et våben, der ikke rigtig havde nogen effekt.
Det japanske militær designede to typer Fu-Go. Den første var en rund ballon med en diameter på 9 meter fremstillet af gummi og silke, hvilket fungerede som en prototype til det rigtige våben, der var lavet af papir og havde en diameter på 10 meter. Selve bomben var bundet fast til ballonen med reb sammen med sandsække, og det var meningen, at denne skulle sprænge i luften ved at ramme bygninger, men dødsulykken i Bly skyldtes i stedet, at folk kom i kontakt med en intakt bombe.
Turen fra Japan til USA var over 8000 kilometer lang og tog tre dage at tilbagelægge for en ballon, der rejste via jetstrømmen over Stillehavet. Problemet var bare at ballonen skiftede højde, når hydrogenen blev opvarmet eller nedkølet i løbet af dagen og natten, så ballonerne var udstyret med målere, der automatisk kunne løsne to sandsække på hver side af ballonen for at holde denne oppe, hvis den begyndte at tabe højde. Hvis ballonen steg for meget, kunne måleren derimod pifte hydrogen ud for at få den til at falde, og således blev højden altså holdt stabil.
Måleudstyret var aktivt i de tre dage, det tog for ballonen at krydse Stillehavet, og herefter ville ballonen selvantænde, så bomben kunne blive kastet ned fra himlen. Det japanske militær forskede desuden i biologisk krigsførelse og havde planer om at udvikle sygdomme, som muligvis skulle spredes over USA med brug af Fu-Go, men planerne blev imidlertid droppet.