Fukuryu er betegnelsen for en type frømænd, der blev trænet under Anden Verdenskrig til at forsvare de japanske hovedøer i tilfælde af en invasion fra de allierede styrker. Fukuryu er også kendt som selvmordsdykkere, fordi de simpelthen blev forsynet med miner, der var påsat en 5 meter lang bambusstav, så de på den måde kunne detonere disse ved at prikke mod bunden af skibe, hvorved de selv ville miste livet under den efterfølgende eksplosion. Dog blev de japanske hovedøer aldrig invaderet via skibe, da dette kun skete med Okinawa, mens resten af landet blev udsat for bombetogter, og de godt og vel 6000 mænd, der var blevet trænet som fukuryu, nåede altså aldrig at komme i aktion, selvom man ellers havde fremstillet 1000 dykkerdragter ved krigens afslutning. Dog var ingen miner endnu blevet produceret, men prototyper blev benyttet i træning, hvor mange mænd omkom i ulykker.
Japanske soldater var villige til at ofre deres liv i kamp, hvilket man blandt andet så med kamikaze-piloter, og denne selvopofringsvilje førte altså til, at man begyndte at træne dykkere i at tage sit eget liv for at forsvare Japan. Dog var dykkerdragterne blevet forsynet med 9 kg. bly, så dykkerne blev tynget ned og kunne vandre rundt på havbunden, hvor de kunne udse sig deres mål og slå til. Dykkerne havde både flydende kost og ilt nok til at holde sig under vandet i 10 timer, og præcis som med soldater på landjorden, var det meningen, at de skulle sendes ud i vandet i tropper, så de kunne forsvare fastlandet som et levende minefelt. Dog eksperimenterede man også i implementeringen af et rigtigt minefelt, der ville blive udløst automatisk under en mulig invasion.