Under Anden Verdenskrig blev alle store dyr dræbt i de japanske zoologiske haver af frygt for, at disse ville blive ramt af bombeangreb, så dyrene dermed kunne risikere at slippe ud og skabe panik. Efter krigens afslutning begyndte man derfor igen at indhente eksotiske dyr fra udlandet, og blandt disse var den første elefant, som kom til Japan fra Thailand, da den 2-årige Gajah i 1949 ankom til Ueno Zoo i Tokyo, hvor den fik navnet Hanako. På dette tidspunkt var der kun to andre elefanter i Japan, som havde overlevet Anden Verdenskrig i Higashiyama Zoo i Nagoya, så det skabte stor opmærksomhed, da verdens største landlevende pattedyr igen kunne opleves i den japanske hovedstad, hvor Hanako endte med at blive et af de mest elskede såvel som forhadte dyr blandt japanerne.
Kun få uger efter Hanakos ankomst til Ueno Zoo fik hun selskab af en ældre elefant ved navn Indara, og deres popularitet førte til, at man senere valgte at anskaffe en tredje elefant ved navn Jumbo. Ueno Zoo havde dog ikke plads til alle tre elefanter, så det blev i 1954 besluttet at donere Hanako til Inokashira Park Zoo i Inokashira Park i Tokyo, hvor hun imidlertid blev kendt som dræberelefanten, da hun hér var involveret i to personers død. Den første af disse var en 44-mand, der var stamgæst i Inokashira Park Zoo, hvor han af ukendte årsager valgte at bryde ind natten til den 14. juni 1956, hvor han låste sig ind til Hanako, der endte med at dræbe manden, da han blev trampet ihjel. Først den næste morgen blev mandens lig fundet i anlægget, og eftersom han var nøgen, opstod der spekulationer om, hvorvidt han eventuelt havde forsøgt at foretage et seksuelt overgreb på Hanako, eller om hun derimod havde flået tøjet af ham i forbindelse med et angreb.
Man kunne dog ikke konkludere, om der var tale om et angreb, men fire år senere var Hanako dog involveret i et endnu et dødsfald, da hun i juni 1960 kom til at træde på en 53-årig dyrepasser, da han blev viklet ind i den jernkæde, som Hanako altid havde om benet. Og da han ankom af sine kvæstelser, førte dette til, at Hanako blev kendt som dræberelefanten, hvilket gav hende et så dårligt omdømme, at gæsterne i den zoologiske have begyndte at kaste sten mod Hanako, mens der sågar opstod kampagner for at få hende aflivet, så man til sidst måtte spærre hende inde for at skåne hende fra folks vrede.
Hanako endte dermed med at blive ramt af en depression, der ikke kun påvirkede hende psykisk, men også fysisk, idet hun holdt op med at spise og således blev udmagret, så det var tydeligt, at hun havde mistet livslysten. Dyrepasseren Seizo Yamakawa blev derfor bragt til Inokashira Park Zoo, så han kunne tage sig af Hanako ved at yde hende pleje og omsorg, så hun atter kunne genvinde energien og tilliden til mennesker. Dette resulterede i, at Hanako igen blev stillet til skue for offentligheden, mens Yamakawa fungerede som hendes faste dyrepasser frem til 1991, hvor han gik på pension. Herefter skulle Hanako vænne sig til nye dyrepassere, hvilket førte til enkelte ulykker, hvor nogle af disse blev væltet omkuld, når de kom for tæt på Hanako, der fortsatte med at være påpasselig over for mennesker.
Med et stigende fokus på dyrevelfærd blev der også rettet opmærksomhed mod Hanakos levevilkår, da dyreaktivisten Ulara Nakagawa i 2015 dedikerede et blogindlæg til Hanako, der endnu ikke havde fået selskab af andre elefanter i Inokashira Park Zoo, hvorved hun blev kendt som "verdens ensomste elefant". I et halvt århundrede havde Hanako nemlig gået alene rundt i den samme anlæg, der ikke var blevet fornyet eller sågar tilpasset hendes behov. Dette blev der dog endelig lavet om på, da hundredtusindvis af mennesker valgte at skrive under på en underskriftindsamling til fordel for Hanako, hvilket førte til, hun fik flere redskaber at lege med, mens det blev vurderet, at hun var blevet så gammel, at det ville stresse hende, hvis man begyndte at ændre i omgivelserne eller introducere hende for andre elefanter.
Hanako døde derfor også alene, da hun i 2016 gik bort i en alder af 69 år, hvorved hun var den ældste elefant i Japan. Gæster strømmede til Inokashira Park Zoo for at lægge blomster ved elefantanlægget, ligesom der tilmed blev afholdt en mindeceremoni til ære for Hanako, hvis anlæg blev omdannet til et mindesmærke, da man i Inokashira Park Zoo besluttede, at man ikke længere ville holde elefanter.