I begyndelsen af 1992 indledte den daværende amerikanske præsident George H. W. Bush et 12 dage langt statsbesøg i Asien med henblik på at indgå handelsaftaler og styrke de diplomatiske værdier. Den 7. januar ankom han til Japan, hvor han dagen efter havde en tenniskamp med Kejser Akihito, Kronprins Hirohito og den amerikanske ambassadør i Japan, og han virkede derfor frisk og rask. Men senere på dagen deltog præsidenten dog i en banket hos den japanske premierminister, Kiichi Miyazawa, hvor han pludselig fik det dårligt og begyndte at kaste op.

Middagen blev dækket på TV, og det blev således også fanget på kamera, da George H. W. Bush begyndte at døse hen imellem retterne, imens han sad ved bordet med Kiichi Miyazawa på sin venstre side og dennes kone på sin højre, før han uden videre brækkede sig, samtidig med at han lod til at miste bevidstheden. Eftersom George H. W. Bush lænede sig til venstre, så blev han støttet af den japanske premierminister, som derfor blev ramt af opkastet på sine bukser, inden præsidentens kone, som sad på den anden side af Kiichi Miyazawa, rejste sig og forsøgte at hjælpe sin mand ved at dække hans mund med en serviet.

Præsidentens livvagter og personlige læge kom ham til undsætning, mens der opstod forvirring blandt de mere end 150 gæster, som blot kunne se til, imens USA's præsident så ud til at være besvimet under middagen. Han var dog ved bevidsthed og tydeligvis svækket, men ingen fik at vide, hvad der var sket før dagen efter, hvor det blev offentliggjort, at der havde været tale om et akut tilfælde af gastroenteritis, hvilket er en betændelsestilstand i mave-tarmkanalen. Her var George H. W. Bush også frisk nok til at kunne holde et pressemøde, men eftersom hændelsen blev dækket på TV, så opstod der meget hurtigt spekulationer, hvilket blandt andet inkluderede teorier om, at præsidenten var blevet ramt af madforgiftning efter at have spist sushi, hvilket derfor stadig er en forestilling, som eksisterer den dag i dag.

I virkeligheden var der altså tale om en virus, som allerede påvirkede ham inden middagen, hvor George H. W. Bush havde været nødt til at gå på toilettet i forbindelse med gæsternes ankomst. Da han senere fik noget at spise, begyndte hans mavesystem så at reagere på dette, hvilket gjorde ham så utilpas, at han mistede bevidstheden - sandsynligvis grundet væskemangel eller lavt blodtryk. Præsidenten blev efterfølgende båret ud af salen, så han kunne modtage behandling, alt imens middagen fortsatte uden ham. George H. W. Bush var dog æresgæsten og skulle derfor også have holdt tale, så denne måtte hans kone, Barbara Bush, holde på hans vegne, og hun forsikrede da, at hendes mand skam var i live.

Netop fordi at hændelsen blev fanget på kamera, så blev det også et af de mest mindeværdige øjeblikke under præsidentens embede, og da det blev betragtet som et komisk indslag, blev det udgangspunkt for både parodier og jokes. Dette skyldes først og fremmest, at det var en pinlig oplevelse, som fandt sted under en formel sammenkomst, og så havde man tilmed at gøre med verdens mest magtfulde mand, som brækkede sig på Japans premierminister. I Japan var der ligeledes tale om en stor nyhed, der blev betragtet som et humoristisk indslag, hvilket førte til slangudtrykket Bushu-suru, som kan oversættes til "at Bushe", hvilket blev en betegnelse for det at besvime eller brække sig på et ubelejligt tidspunkt.