
Den 21. december 1999 blev der afholdt et forældremøde på en skole i Kyoto, hvor lærere og forældre var samlet efter skoletid, imens deres børn ventede udenfor, hvor de fleste af de omkring 30 elever opholdt sig på legepladsen. Blandt disse var den 7-årige Toshiki Nakamura, der legede sammen med en ven, da han pludselig blev overfaldet af en fremmed mand, som brød ind på legepladsen, hvor han stak Toshiki flere gange med en kniv, så den lille dreng faldt blødende sammen foran de andre børn, som skyndte sig at hente hjælp. Gerningsmanden nåede dog at flygte, men han efterlod både gerningsvåbnet samt nogle håndskrevne beskeder, da han stak af fra legepladsen, hvor både lærere og Toshikis mor ankom og forsøgte at redde den 7-årige dreng, som desværre døde af sine kvæstelser efter ankomsten til hospitalet.
Det skabte stor forargelse i Japan, at et barn var blevet dræbt på en skole i fuldt dagslys, men selvom der ellers havde været mange vidner, ligesom der var blevet efterladt bevismateriale, så kunne politiet ikke komme på sporet af gerningsmanden, som man dog muligvis havde et kendskab til. De håndskrevne beskeder indeholdt nemlig en tilståelse, der mindede om lignende beskeder, som var blevet fundet på en skole i Nara året forinden, hvor nogen var brudt ind og havde ydet hærværk ved at smadre vinduer og snitte gardiner i stykker. Beskederne gav indtryk af, at begge forbrydelser var blevet planlagt på forhånd, og ved skolen i Kyoto fandt man da også flere våben såsom en hammer og pesticider, der muligvis kunne have fungeret som alternative våben, før gerningsmanden valgte at gøre brug af en kniv til at angribe og dræbe Toshiki, der altså lod til at være et tilfældigt offer for en gal mands lyst til at dræbe.
Gerningsmanden stak af på en cykel, som politiet senere fandt efterladt, og da det i Japan er lovpligtigt at registrere cykler for at forhindre tyveri, fandt man således ud af, at denne var blevet købt i en cykelforretning i Osaka den 3. december. Dog havde køberen benyttet sig af et falsk navn, men han havde angivet sin alder som værende 21 år, hvilket faktisk var hans rigtige alder. På overvågningskameraer på de butikker, hvor han havde erhvervet sig de forskellige våben, kunne man da også se, at der var tale om en ung mand, og eftersom han udså sig skoler som gerningssteder, så begyndte man også at eftersøge ham på skoler i området, da man forhørte lærerne på disse for at høre, om de kunne genkende manden fra overvågningsbillederne.
Dette førte i sidste ende til, at man kom på sporet af den 21-årige Hiromasa Okamura, der dog hverken havde gået på skolen i Nara eller Kyoto. Alligevel valgte man den 5. februar 2000 at indkalde den unge mand til afhøring, da politiet mødte op ved hans adresse i Kyoto, hvor Hiromasa i første omgang nægtede at åbne døren, før han til sidst indvilligede i at blive afhørt udendørs i stedet for at blive bragt med på politistationen. I selskab med seks betjente begav den unge mand sig derfor hen til en nærliggende park, imens hans hjem blev gennemsøgt. Men han var udmærket klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før politiet kunne anholde ham, for han var så sandelig gerningsmanden, der var eftersøgt for drabet på Toshiki Nakamura, og beviserne var politiet nu ved at komme i besiddelse af, eftersom der blandt hans ejendele befandt sig en skriftlige tilståelse.
Hiromasa Okamura erkendte, at alt håb var ude, og han tog derfor også chancen, da han så sit snit til at stikke af fra parken. Og selvom samtlige betjente ellers satte efter ham, så lykkedes det for den unge mand at flygte ind i et 14 etager højt højhus, hvor han via trapperne begav sig op på taget, imens han smed alt sit tøj undervejs. Og herfra valgte han så at begå selvmord, da han kastede sig selv i døden, hvorved det aldrig blev muligt at stille ham til ansvar for drabet på et uskyldigt barn, som han slet ikke kendte. Motivet forbliver således også en gåde, idet man aldrig fik en forklaring på, hvad Hiromasa havde imod skoler, men blandt hans ejendele var imidlertid 20 frankerede kuverter med trusselsbreve adresseret til forskellige skoler, hvor hans tidligere lærere arbejdede. Hans egen skoletid havde nemlig været præget af modgang med dårlige karakterer, så det var muligt, at Hiromasa nærede en vrede mod skolesystemet, fordi han endnu var plaget af sine egne negative oplevelser i dette.