Den 8. september 1999 gik en mand gik amok på en gågade i bydelen Ikebukuro i Tokyo, hvor han bevæbnet med en hammer og kniv begyndte at angribe tilfældige mennesker, mens han råbte, at han var vred, og at folk omkring ham skulle dø. Manden havde netop købt de to våben, som han han tog i brug, straks som han kom op på gaden via en rulletrappe, hvor han først overfaldt et ældre ægtepar, hvilket kostede den 66-årige Kazuko Sumiyoshi livet, da hun blev ramt i hjertet, mens hendes mand blev kvæstet. Herefter stak han den 29-årige Mami Takahashi ned, hvorpå han kastede kniven fra sig og kun benyttede sig af hammeren, da han gik til angreb på tre gymnasieelever og to andre personer, der alle blev såret, inden han til sidst blev overmandet af vidner, som valgte at gribe ind og holde ham fast, indtil politiet kunne komme og anholde manden, som viste sig at være den 23-årige Hiroshi Zoda, der endte med at få to liv på samvittigheden, idet Mami Takahashi senere omkom på hospitalet.
Hiroshi Zoda boede egentlig i Okayama-præfekturet, men han var taget hele vejen til Tokyo blot for at angribe andre mennesker, hvilket han besluttede sig for at gøre i det offentlige rum, så han kunne dræbe så mange som muligt. Den unge mand havde endda gjort opmærksom på angrebet ved at hænge en seddel op på sin dør, inden han tog hjemmefra, hvor han havde skrevet, at han var ude for at slå andre mennesker ihjel. Men selvom det kunne lyde som en joke, så var det altså netop dette, som Hiroshi gjorde, hvilket ifølge ham selv skyldtes, at han var vred på samfundet og misundte andre personers liv, fordi hans egen havde været fyldt med udfordringer og modgang.
Hiroshis forældre var nemlig ludomaner, hvilket havde drevet familien ud i gæld, så han ikke havde råd til at studere, selvom det ellers var det, han drømte om. Som voksen måtte han derfor klare sig med dårligt betalte stillinger, så han endte i underklassen, hvilket til sidst blev for meget for ham. For han kunne spejle sig i andre mennesker og se, at de klarede sig bedre, så derfor var det også helt almindelige japanere, han udså som ofre for et planlagt angreb. Og netop fordi at dette var planlagt, så blev Hiroshi Zoda dømt til døden for sin forbrydelse, selvom hans forsvarer argumenterede for, at han var mentalt overbelastet og derfor kunne karakteriseres som værende sindssyg i gerningsøjeblikket.
Dette afviste man dog i retten med den begrundelse, at der ikke var tale om en spontan handling og dermed heller ikke en midlertidig psykose, og knivangrebet i Ikebukuro anses derfor for at være et vendepunkt i japansk kriminalhistorie, hvor tilsyneladende raske personer begyndte at lade deres personlige frustrationer gå ud over tilfældige mennesker via voldelige angreb rettet mod disse. Selvom der havde været lignende sager i 1999 og i årtierne forinden, hvor almindelige mennesker var blevet ofre for mere eller mindre spontane angreb i det offentlige rum, så lå psykiske sygdomme typisk til grund for disse, men herfra så man oftere, at der var tale om almindelige folk, der blot var vrede på samfundet. Og de blev desværre inspireret af hinanden, for allerede senere på måneden oplevede man endnu et dødeligt angreb, idet Hiroshi Zodas forbrydelse fik den 35-årige Yasuaki Uwabe til at begå en massakre på Shimonoseki station.