Knivangrebet i Ikebukuro

Knivangrebet i IkebukuroDen 8. september 1999 gik en mand gik amok, da han med en medbragt hammer og kniv begyndte at angribe tilfældige mennesker på en gågade i Ikebukuro i Tokyo. Han nåede at dræbe en 66-årig kvinde samt såre syv andre, før han blev overmandet af vidner, som valgte at gribe ind og holde ham fast, indtil politiet kunne komme og anholde manden, som viste sig at være den 23-årige Hiroshi Zoda. Han var ifølge ham selv vred på samfundet, fordi han kun havde oplevet modgang i sit liv, og derfor planlagde han et angreb på uskyldige, da han to dage forinden købte den køkkenkniv, som blev benyttet til at stikke folk ned med. Denne blev efter hændelsen fundet liggende på gaden, mens Zoda stadig var i besiddelse af hammeren, da han blev anholdt. Senere på dagen omkom en 29-årig kvinde desuden af sine kvæstelser, og dødstallet nåede dermed op på to, hvilket gjorde, at Zoda kunne blive dømt til døden for sin forbrydelse. Dette blev han i 2002.

Fordi skydevåben er forbudte i Japan, så er knive det mest anvendte våben, når folk vælger at begå massakrer på tilfældige mennesker. Selvom der havde været flere af denne type sager i 1999, så bliver angrebet i Ikebukuro ofte nævnt som det første i eksempler på lignende hændelser, hvor frustrerede mænd vælger at straffe samfundet for deres personlige problemer, hvilket blandt andet også inkluderer massakren på Shimonoseki station samme år, hvor gerningsmanden netop var inspireret af Hiroshi Zoda.

Knivangrebet i Ikebukuro22total visits,2visits today