Misao Fujimura blev født på Hokkaido i 1886 og flyttede senere til Tokyo, hvor han begyndte på gymnasiet, så han kunne forberede sig på en fremtid på universitetet i hovedstaden. Den 21. maj 1903 forsvandt den da 16-årige Fujimura dog sporløst iført sin skoleuniform, efter han sidst var blevet set på et hotel i Nikko, hvorfra han sendte et afskedsbrev til sin familie, som var fremme næste dag. Hans familie reagerede omgående på brevet og tog til Nikko for at finde frem til den unge mand, før han kunne gøre skade på sig selv, men da var det allerede for sent, for ved det 97 meter høje Kegon-vandfald fandt man nemlig et bevis på, at Fujimura hér havde taget livet af sig selv, idet han simpelthen havde skrevet et afskedsdigt med titlen "Gantonokan" på en træstamme, hvori han udtrykte sine følelser. "Gantonokan" kan nemlig oversættes til "de følelser, jeg står med, på toppen af en klippe".
Misao Fujimura var hoppet ud fra det høje vandfald, men hans lig blev først fundet efter 40 dage, og i den tid blev historien om hans selvmord bragt i de japanske aviser sammen med hans digt, hvilket førte til anerkendelse af hans poetiske talent i de lærde kredse, ligesom man begyndte at analysere digtet for på den måde at danne sig en forståelse af Fujimuras motiver. Det er endnu uvist, hvad der nøjagtigt fik ham til at tage livet af sig selv, men en af de hyppigste forklaringer er, at der var tale om et tilfælde af ulykkelig kærlighed, selvom hans digt generelt besidder depressive undertoner.
Træet med digtet blev fældet umiddelbart efter Fujimuras selvmord, men dette igangsatte imidlertid en af Japans mest kendt selvmordsbølger, idet mange japanere - primært unge - i de kommende år strømmede til Kegon-vandfaldet for at springe i døden på samme sted som Fujimura. Politiet blev simpelthen nødt til at sætte afspærringer op og holde vagt ved vandfaldet for at forhindre folk i at komme frem til toppen af det, men i løbet af 4 år nåede 40 mennesker alligevel at springe ud fra vandfaldet og dø, mens 145 andre ligeledes forsøgte.