Sagen om Sakae Menda

Sagen om Sakae MendaNatten til den 30. december 1948 brød en mand ind i et hjem i byen Hitoyoshi i Kumamoto-præfekturet på øen Kyushu, hvor husets fire beboere lå og sov. Der er var tale om en familie bestående af en 76-årig mand, hans 52-årige kone samt deres to døtre på 14 og 12 år, som alle blev overfaldet under det, der viste sig at være et hjemmerøveri, hvilket kostede ægteparret livet, imens deres døtre slap levende fra hændelsen, hvorved de samtidig blev vidner til denne. De kunne dermed give et signalement af gerningsmanden, hvilket førte politiet frem til en 23-årig mand ved navn Sakae Menda, der boede i nabobyen, hvor han var mistænkt for at stå bag en anden forbrydelse. Og da han blev bragt ind til afhøring, endte han med at tilstå dobbeltmordet på ægteparret i Hitoyoshi. Dette skete imidlertid, efter at han i løbet af tre dage var blevet tortureret af politiet og tvunget til at erkende forbrydelsen, som han hidtil havde afvist, at han stod bag. Men lige så snart Menda underskrev en skriftlig tilståelse, blev dette et bevis, der i retten kunne blive brugt imod ham.

Da retssagen begyndte i 1950 endte Menda derfor med at blive dømt til døden, selvom han faktisk havde et alibi, som politiet valgte at skjule. Sakae Menda blev derfor uskyldigt dømt, hvilket han forgæves forsøgte at overbevise retssystemet om i de kommende mange årtier, før det omsider lykkedes ham at få sin sag genoptaget efter at have ansøgt om dette fem gange. I 1980 blev Sakae Mendas sag så taget op igen, hvor sandheden om hans tilståelse blev bragt frem i lyset, samtidig med at det kunne bevises, at politiet ikke blot havde kendskab til hans alibi – de havde også manipuleret med bevismateriale, så det altså blev anerkendt, at Menda var blevet dømt til døden for en forbrydelse, han ikke havde begået. I 1983 blev han derfor benådet og løsladt som den første dødsfange i Japan. Men hermed erkendte man også en brist i det japanske retssystem, hvilket førte til, at flere sager blev taget op, så man kunne komme til bunds i disse.

I løbet af 1980’erne blev yderligere tre dødsfanger løsladt, da det kom frem, at de var blevet uskyldigt dømt, og disse fire sager fik dermed status som Japans fire store justitsmord begået i efterkrigstiden, og de blev samtidig et udtryk for, hvordan det japanske politi havde for vane at ville lukke sager frem for at opklare dem. Det betyder også, at de skyldige parter i de pågældende sager aldrig blev anholdt eller dømt, så de sådan set endte med at blive uopklaret, fordi politiet var mere opsat på at udpege en gerningsmand i stedet for at finde frem til den rette. Sakae Menda nåede at sidde på dødsgangen i 31 og syv måneder, før han blev løsladt som 58-årig, og han fik efterfølgende erstatning på mere end 90 millioner yen. Sakae Menda blev desuden en enageret modstander af dødsstraf i Japan – noget han blev ved med at kritisere helt frem til sin død som 95-årig i 2020.

Total Page Visits: 16 - Today Page Visits: 2