Sanae Shimomura var en alenemor på 23 år, der i 2010 boede i en lejlighed i Osaka sammen med sin 3-årige datter Sakurako og 1-årige søn Kaede. Efter at være blevet skilt året forinden havde Sanae flyttet rundt mellem venner, før hun endte ud i sexindustrien og på den måde fik stillet sin egen lejlighed til rådighed. Men eftersom den unge kvinde arbejdede som prostitueret, var hun derfor nødt til at efterlade sine to små børn alene hjemme, når hun om aftenen tog ud for at tjene penge, idet hun ikke havde mulighed for at få dem passet. Hun havde nemlig mistet kontakten til sin eksmand og familie, og hun valgte heller ikke at gøre brug af de sociale tilbud til enlige mødre, ligesom børnene ikke engang var tilknyttet en daginstitution, så de derfor tilbragte hele dagen i dn etværelses lejlighed i Osaka - enten med eller uden deres mor. Når Sanae var ude, var det derfor hendes kun 3 år gamle datter, der havde ansvaret for hjemmet og hendes 1-årige lillebror.
Da Sanae fik en kæreste, forlod hun oftere børnene, og hun brugte generelt mere tid og flere penge på sig selv, end hun gjorde på sin datter og søn, som hun ikke orkede at tage sig af. Så den 9. juni 2010 tog hun en drastiske beslutning, da hun simpelthen pakkede en taske og forlod sin lejlighed, hvor hun som så mange gange før lod sine to børn være alene. Men denne gang havde hun dog ikke i sinde at vende tilbage, så Sanae Shimomura lukkede børnene inde i stuen, hvorefter hun forseglede døren med tape, så Sakurako dermed ikke kunne åbne den, inden hun forlod bygningen og således efterlod de to små børn til den visse død.
Sakurako og Kaede vidste ikke, at deres mor aldrig havde tænkt sig at vende tilbage, så de græd og skreg i flere dage, imens de forgæves ventede på hende, hvilket naturligvis blev bemærket af naboerne. Men de var vant til lyden af barnegråd og havde i månederne forinden anmeldt Sanae til de sociale myndigheder, men hver gang de mødte op på adressen, blev der aldrig åbnet op, så man blev derfor heller ikke bekendt med de usle forhold, som de to børn levede under. De kom eksempelvis ikke i bad, og Sanae gad ikke engang at gøre rent i lejligheden eller gå ud med skraldet, så børnene levede blandt affald, hvor de desværre også endte med at miste livet som følge af sult og underernæring. Eftersom døren til stuen var blevet tapet fast, havde børnene nemlig hverken adgang til køkkenet eller badeværelset, så de var låst inde på et 15 kvadratmeter stort værelse, hvor de måtte holde sig i live i troen på, at deres mor ville komme tilbage.
Lyden af barnegråd blev med tiden svagere, før den helt ophørte, uden at nogen var bekendt med årsagen. Men en måned senere begyndte naboerne dog at klage over en dårlig lugt fra Sanaes lejlighed, så da hun blev ringet op fra sin udlejer, valgte hun omsider at vende tilbage til sit hjem den 29. juli. Men det var blot for at få bekræftet, at hendes børn var døde, så efter at hun havde åbnet døren og set de to forrådnede børnelig på gulvet, skrev hun tilbage til sin udlejer, der modtog en kryptisk besked om, at hun havde ladet sine børn være alene i over en måned. Udlejeren kontaktede derfor en af Sanaes kolleger og bad hende om at tjekke, om børnene havde det godt, men da hun ankom til lejligheden, var lugten af død så stærk, at politiet omgående blev tilkaldt. Og således kom en af de værste sager om omsorgsvigt i Japan frem i lyset, da det blev afsløret, at en enlig mor havde efterladt sine børn alene hjemme - velvidende at det ville koste dem livet.
Sanae Shimomura blev derfor anholdt, men hun udtrykte hverken sorg eller anger over sin ugerning, idet hun betragtede sine to børn som en klods om benet, og uden at tage sig af dem havde hun i 50 dage haft mulighed for at fokusere på sig selv og sine egne behov, selvom det var noget, hun i forvejen gjorde, eftersom hun eksempelvis brugte penge på at pleje sit udseende i stedet for at købe mad til sine to børn, der havde levet af slik og fastfood. Og da man fandt dem døde, var køleskabet da også tomt, så børnene alligevel ikke ville have haft noget at spise, hvis de havde haft adgang til det.
Generelt blev Sanae Shimomura altså udråbt til at være en skamplet af en mor, og denne sag sendte chokbølger gennem Japan - ikke blot fordi at ofrene var to små børn, men også fordi at de var døde som følge af en egoistisk kvinde, der ikke orkede at leve op til rollen som mor, selvom hun ironisk nok havde kæmpet for at få forældremyndigheden over sine børn, som hun alligevel ikke gad at tage sig af. En mentalundersøgelse slog fast, at Sanae ikke led af nogen mentale lidelser, så hun var kort sagt bare en afstumpet person uden evnen til at føle medlidenhed og udvise omsorg, og hun modtog derfor den hårdest mulige straf, da hun blev idømt 30 års fængsel for omsorgssvigt med døden til følge.
Sagen skabte ikke kun forargelse og vrede men også erkendelse af, at det var nødvendigt at sikre børns vilkår via lovændringer, idet privatlivets fred stod i vejen for de sociale myndigheder, der ofte kun havde bemyndigelse til at banke på og stille spørgsmål. Så når der (som i Sanaes tilfælde) ikke blev åbnet op, når man havde mistanke om svigt eller mishandling i hjemmet, så blev sagen typisk henlagt. Siden da har systemet fået tilladelse til at være langt mere hårdfør og gribe ind over for dysfunktionelle børnefamilier, men alligevel oplever man stadig sager, hvor børn bliver ofre for uansvarlige og til tider voldelige forældre.