Om morgenen den 19. april 1983 lettede seks fly af typen Curtiss C-46 Commando fra Komaki-luftbasen i Nagoya med Iruma-luftbasen i Saitama-præfekturet som deres destination. Der var tale om fly tilhørende det japanske flyvevåben, og med ombord på disse var derfor militærfolk, der skulle fragtes mellem de to luftbaser i forbindelse med en øvelse. Turen mod øst skulle foregå over åbent hav, så efter at være lettet fra Nagoya begav formationen af fly sig først sydpå over Ise-bugten, hvor sigtbarheden dog var lav grundet tyk tåge, hvilket endte med at få fatale konsekvenser, idet to af flyene simpelthen ramte mod træerne på toppen af et 236 meter højt bjerg på øen Sugashima, hvorved piloterne mistede kontrollen, så begge fly styrtede ned. Det sidste fly havde nået at slå alarm, og en redningsaktion blev derfor igangsat, men det viste sig desværre at være forgæves, for samtlige af de i alt 14 ombordværende på de to nedstyrtede fly var nemlig omkommet i ulykken.
Årsagen til det dobbelte flystyrt skyldtes, at man undlod at gøre brug af flyenes instrumenter, men i stedet bekendte sig til synet, hvilket gjorde det svært for piloterne at orientere sig i de tågede vejrforhold, så de kom ud af kurs. Men det var nu engang en del af deres øvelse, hvilket også var grunden til, at de fløj i få hundrede meters højde, selvom dette var yderst risikabelt, så længe man befandt sig nær land. På det forreste fly havde man altså ikke opdaget bjerget forude, før det var for sent, så selvom man forsøgte at undvige, så var manøvren forgæves. Det andet fly fulgte samme rute og ramte derfor også mod trætoppende, men det holdt sig dog i luften længe nok til, at man over radioen kunne fortælle, hvad der var sket, før dette fly ligeledes styrtede ned.
På Sugashima blev efterfølgende opført et monument til mindre om ofrene for ulykken, som er den værste, der har ramt det japanske forsvar siden Anden Verdenskrig.