Det japanske forsvar blev oprettet i 1954 i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor det ellers blev bestemt via grundloven, at Japan ikke længere måtte indgå i krig, af hvilken grund det faktisk er lovstridigt for Japan at besidde et militær. Derfor blev Japans selvforsvarsstyrker oprettet med det formål at beskytte sig mod krig frem for at bedrive krig, og forsvaret betegnes derfor som en udvidet politistyrke, til trods for at det ellers har sit helt eget ministerium, som først blev oprettet i 2007. Dog betyder det også, at der ikke længere er værnepligt i Japan, hvor det derimod er frivilligt at melde sig ind i forsvaret, hvilket både mænd og kvinder kan gøre efter at være fyldt 18 år. Alligevel er der godt og vel 250.000 personer tilknyttet dette, som består af både en flåde, luftvåben og en hær.
Japan har en lang historie med interne konflikter, og derfor har der altid været tale om en krigernation, hvilket blandt andet førte til fremkomsten af samuraier, der havde høj status i samfundet - selv da Japan ellers befandt sig i en flere hundrede år langs fredsperiode fra 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet, hvor man begyndte at modernisere nationen med udgangspunkt i vestlige værdier. Dette betød, at man samuraikulturen blev afskaffet, idet man besluttede sig for at oprette et vestligt indpireret militær i 1870, hvor mange tidligere samuraier blev tilknyttet, således at dette blev et af verdens mægtigste. Japan kunne på den måde tage del i flere krige og tilmed vinde disse, men krigsmentaliteten var imidlertid også så stærk, at det hele tog overhånd, da Japan endte med at spille en dominerende rolle i Anden Verdenskrig, hvor militæret blev anvendt til at kolonisere andre lande. For dette blev Japan straffet, da man i forbindelse med nederlaget til USA blev tvunget til at give afkald på alt krigsudstyr, ligesom Japan gik fra at være en militærnation til et demokratisk land via implementeringen af en grundlov. Japan var okkuperet af USA frem til 1952, hvorpå man i 1954 besluttede sig for at oprette et forsvar.
Det er yderst sjældent, at forsvaret rent faktisk kommer i aktion, så dette står blot til rådighed og foretager øvelser, men nu og da er det nødvendigt at udføre missioner - eksempelvis når fly eller skibe krydser japansk farvand eller luftrum uden tilladelse. Ydermere står forsvaret til rådighed, når Japan rammes af naturkatastrofer, og fra 1991 begyndte man at deltage i humanitære og "fredsbevarende handlinger" i udlandet. I 2015 blev loven desuden ændret, så det herfra blev muligt for det japanske forsvar at yde støtte til allierede styrker i udlandet, hvorved man kan argumentere for, at det japanske forsvar i teorien tager del i krig. Mange japanere har derfor kritiseret denne lovændring som værende forfatningsstridig og første skridt på vejen mod et egentligt militær og en fremtidig deltagelse i krig. Alligevel støtter majoriteten af japanerne op om forsvaret med en positiv tilgang til dette, og cirka halvdelen af det japanske folk støtter op om en ændring i grundloven, så man kan gå fra at være en pacifistisk nation til et land, der er klar på at beskytte og forsvare sine interesser og grænser. Dette skyldes i høj grad konflikter med og trusler fra Kina og Nordkorea, der oftest også er årsagen til, at det japanske forsvar bliver sendt i aktion.
Japans vigtigste allierede er USA, der under okkupationen oprettede flere amerikanske militærbaser i Japan, der således blev en strategisk samarbejdspartner for USA under de efterfølgende krige i Asien. Efter okkupationen var det således en betingelse, at USA skulle have lov at besidde flere militærbaser, hvilket er en af forklaringerne på, at Japan ikke rigtig har haft behov for at oprette et militær, fordi en anden nation har haft tropper udstationeret i landet, men forholdet til USA er dog også en af de primære forklaringer på, at Japan er begyndt at lempe på lovgivningen. Japan er nemlig samarbejdspartner med NATO og er underlagt USA's beskyttelse, fordi at man selv er forpligtiget til at indgå i et forsvarssamarbejde. Men Japan er imidlertid også et af de lande med det mest beskedne bidrag i form af materiale og personel. Dog menes Japan at være en af verdens stærkeste militære nationer, idet man blandt andet investerer i ny teknologi og udvikler moderne udstyr, så forsvarsbudgettet også er blandt de højeste i verden, selvom dette kun udgør 1 % af BNP'et. Ruslands invasion af Ukraine og Nordkoreas konstante missilaffyringer ud over det japanske hav har dog fået Japan til at skrue op for forsvarsbudgettet, så det er hensigten, at dette skal opfylde NATO's anbefaling om at udgøre 2 % af BNP'et, hvilket vil gøre det japanske forsvarsbudget til et af de største i verden.
Medlemmer af det japanske forsvar gennemgår en kort uddannelse og har status som civilpersoner i offentlig tjeneste, så hvis nogen eksempelvis bryder loven, kommer de også for en normal domstol. Der er også begrænset sygeforsikring, der dækker undersøgelser og sygdomme/skader som følge af tjeneste. Før i tiden var der flere privilegier forbundet med det at være tilknyttet militæret, hvorved man stimulerede folk til at blive en del af dette. Men herudover var der også en stor grad af ære forbundet med det at tjene sin nation, fordi man tidligere var af den opfattelse, at den japanske kejser var guddommelig, og derfor var mange villige til at ofre sig for fædrelandet i forsøget på at overtage andre lande. I dag er det mere behovet for at beskytte sig mod andre, der får japanerne til at tilslutte sig forsvaret.