I Japan er der mange der vælger at fejre nytåret ved nogle af landets mange helligdomme, og dette var blandt andet tilfældet ved årsskiftet fra 1955 til 1956, hvor op mod 30.000 mennesker samlede sig ved Yahiko-helligdommen i Niigata-præfekturet. Da klokken slog tolv begyndte man traditionen tro at fyre raketter af og uddele mochi-kager til de opmødte, men dette førte imidlertid til, at flere søgte ind mod helligdommens indre, hvor pladsen blev mere og mere trang, efterhånden som flere kom til.
Allerede kort efter midnat begyndte der at opstå tumult og paniklignende tilstande blandt menneskemængden, hvor folk i hobetal begyndte at falde og besvime, men larmen fra fyrværkeriet gjorde det umuligt for folk der kom bagfra at høre skrigene, så de fortsatte med at skubbe. Fyrværkeriet udgjorde desuden den eneste form for øvre belysning ved helligdommen, der i denne tid ikke var udstyret med elektricitet, så de tilstedeværende politifolk havde svært ved at få overblik over situationens alvor, før det omkring klokken 1 lykkedes dem at få dirigeret folk i sikkerhed, hvorved det blev gjort klart, at i alt 124 mennesker havde mistet livet under nytårsfejringen, mens 77 andre blev såret. Der var således tale om den anden værste katastrofe af sin slags i Japans historie og den værste siden Eitai-broens kollaps i 1807.
Årsagen til ulykken skyldtes først og fremmest, at 10.000 flere mennesker var mødt op i forhold til tidligere år, fordi man dette år havde indført bustransport, der gjorde det muligt for folk fra fjernt liggende egne at komme frem til helligdommen. Der var dog også blevet hyret 16 politifolk til netop at håndtere folkemængden, men disse fokuserede primært på trafikanter, så det var først, da forstærkning og brandvæsen blev tilkaldt, at der kom styr på situationen, og da var det allerede for sent. Af den grund mødte politiet stor kritik for deres håndtering af katastrofen, men denne førte også til, at to præster tilknyttet helligdommen valgte at fratræde deres stilling. I dagene efter tragedien blev de personlige ejendele, som folk havde tabt, stillet frem ved helligdommen, så man kunne komme at hente dem, men mange ting fandt aldrig tilbage til deres ejermænd, som enten var døde, eller som ikke ønskede at vende tilbage. Siden da har man ikke uddelt mochi-kager ved Yahiko-helligdommen nytårsaften, og området er nu også blevet forsynet med to indgange.