Nytår

NytårNytår er en af de vigtigste højtider i Japan. Før i tiden fejrede man det kinesiske nytår, hvor man ikke blot fejrede, at et år var gået – det var samtidig alle menneskers fødselsdag. Siden 1873 har man dog fejret nytår den 31. december, og de kommende 3 dage er nationale helligdage i Japan, hvor man blandt andet besøger familie, gravsteder eller helligdomme. At sende nytårspostkort er desuden en populær skik i Japan. Nytårsdekorationer består af store anretninger af bambus og gran, og så spiser man madpakker kaldet osechi-ryori, hvilket er en gammel tradition, idet man ikke havde mulighed for at købe ind og lave mad i nytårsdagene før i tiden. Selve nytårsaften er det dog almindeligt, at man spiser en ret kaldet soba, ligesom mange samler sig foran TV’et og ser et fire timer langt musikshow, der hvert år sendes. I modsætning til i Danmark holder Kejseren ikke nytårstale. Til gengæld kan japanerne den 2. januar få mulighed for at hylde kejserfamilien, når det en sjælden gang bliver muligt for offentligheden at komme ind på paladsgrunden i Tokyo og se Kejseren og hans familie på balkonen. Hér vil Kejseren desuden holde tale for folket.

I Japan fyrer man ligeledes fyrværkeri af – mange steder i et spektakulært show, og når klokken slår tolv vil alle templer i Japan ringe med klokken 108 gange. Dette gøres, fordi man i buddhismen er af den opfattelse, at mennesket har i alt 108 synder, og ved at ringe med klokken i overgangen til det nye år, ønsker man at fordrive disse synder fra det japanske folk. Omkring midnat er mange japanere samlet ved shinto-helligdomme i deres traditionelle klædedragter, så de kan fortage hatsumode, der er det første besøg ved en helligdom hvert år. Andre venter til de kommende dage, og de japanske helligdomme er derfor godt besøgt i nytårsdagene, hvor visse helligdomme oplever mere end en million gæster, af hvilken grund der er trængsel på både veje og det offentlige transportsystem. Formålet med dette er at foretage ønsker for det nye år samt købe nye lykkeamuletter og aflevere de gamle, så de kan blive brændt og på den måde vende tilbage til de guder, der har beskyttet en i løbet af året. Nytårsdag er det desuden normalt at give penge til børn i små kuverter.

Eftersom nytår fungerer som en ny start for japanere, så er det almindeligt, at man afslutter alle gøremål før nytårsaften – altså sørge for at man ikke har nogen løse ender. Derfor bliver huset rengjort, regninger betalt og venner/familie besøgt. Turistattraktioner holder normalt lukket i nytårsdagene, og det samme har mange restauranter og butikker den 1. januar. På japansk siger man “godt nytår” på to måder. Den uformelle måde anvender man blandt sine nærmeste og lyder “akemashite omedetou”, mens man anvender den formelle måde over for fremmede: “akemashite omedetou gozaimasu”. 

Nytår347total visits,1visits today