Nytåret er en af de vigtigste højtider i Japan. Før i tiden fejrede man det kinesiske nytår, hvor man ikke blot markerede, at et år var gået - det var samtidig alle menneskers fødselsdag. I 1873 gik man dog over til at anvende den gregorianske kalender i Japan, så man siden da har fejret nytår den 31. december, præcis som i størstedelen af verden. Nytårsdag er en national helligdag i Japan, men mange instanser holder dog lukket til og med 3. januar, så folk blandt andet bruger disse dage på at besøge familie, gravsteder, templer eller helligdomme, og nytårsdagene er derfor kendt for at være en af de tre største rejseperioder i Japan sammen med Golden Week og Obon. At sende nytårspostkort og på den måde ønske bekendte et godt nytår er desuden en populær skik i Japan.
Japanske nytårsdekorationer er store og består typisk af gran, blommegrene og bambusrør - som regel tre styks, som skal repræsentere Himlen, Jorden og menneskeheden. Disse dekorationer kaldes for kadomatsu og stilles oftest i par ude foran folks hjem eller butikker, hvor de byder ånderne velkommen. Til nytår spiser man madpakker kaldet osechi-ryori, hvilket er en gammel tradition, idet man ikke havde mulighed for at købe ind og lave mad i nytårsdagene før i tiden. Selve nytårsaften er det dog almindeligt, at man spiser soba, ligesom mange samler sig foran TV'et og ser et fire timer langt musikshow kendt som Kohaku Uta Gassen, der hvert år sendes. I modsætning til i Danmark holder regenten - altså Kejseren - ikke tale nytårsaften. Til gengæld kan japanerne den 2. januar få mulighed for at hylde kejserfamilien, når det en sjælden gang bliver muligt for offentligheden at komme ind på paladsgrunden i Tokyo og se Kejseren og hans familie på balkonen. Hér vil Kejseren desuden holde tale for folket.
I Japan fyrer man ligeledes fyrværkeri af - mange steder i et spektakulært show, og når klokken slår tolv vil alle templer i Japan ringe med klokken 108 gange. Dette gøres, fordi man inden for buddhismen er af den opfattelse, at mennesket har i alt 108 synder, og ved at ringe med klokken i overgangen til det nye år, ønsker man at fordrive disse synder fra det japanske folk. Omkring midnat er mange japanere samlet ved shinto-helligdomme i deres traditionelle klædedragter, så de kan fortage hatsumode, der er det første besøg ved en helligdom hvert år. Andre venter til de kommende dage, og de japanske helligdomme er derfor godt besøgt i nytårsdagene, hvor visse helligdomme oplever mere end en million gæster, af hvilken grund der er trængsel på både veje og det offentlige transportsystem. Formålet med dette er at foretage ønsker for det nye år samt købe nye lykkeamuletter og aflevere de gamle, så de kan blive brændt og på den måde vende tilbage til de guder, der har beskyttet en i løbet af året. Nytårsdekorationerne bliver typisk stående frem til den 7. januar og bliver ligeledes brændt en uges tid efter. Nytårsdag er det desuden normalt at give penge til børn i små kuverter.
Eftersom nytår fungerer som en ny start for japanere, så er det almindeligt, at man afslutter alle gøremål før nytårsaften - altså sørge for at man ikke har nogen løse ender. Derfor bliver huset rengjort, regninger betalt og venner/familie besøgt. Turistattraktioner holder normalt lukket i nytårsdagene, og det samme har mange restauranter og butikker den 1. januar. På japansk siger man "godt nytår" på to måder. Den uformelle måde anvender man blandt sine nærmeste og lyder "akemashite omedetou", mens man anvender den formelle måde over for fremmede: "akemashite omedetou gozaimasu".
Selvom man som sådan ikke længere fejrer det kinesiske nytår i Japan, så bliver dette stadig markeret, hvilket blandt andet gøres ved at tage udgangspunkt i det pågældende dyr, der er knyttet til det år, man træder ind i, og derfor vil man opleve dekorationer med tigre, aber, heste og de andre dyr fra den kinesiske kalender. Det kinesiske nytår markeres også med kinesisk inspireret kultur såsom lanterner, parader med den såkaldte løvedans samt mad som dumblings.