Yahiko-helligdommen

Yahiko-helligdommenYahiko-helligdommen er en shinto-helligdom beliggende i byen Yahiko i udkanten af Niigata. Helligdommen befinder sig ved foden af det 634 meter høje Yahiko-bjerg, hvis kami den er dedikeret til. Yahiko-helligdommen er så gammel, at man ikke ved, hvornår den blev grundlagt, i det den blev etableret før skriftsystemet blev indført i Japan, hvorved der ikke er nogen kilder, der dokumenterer dens alder. Det vides dog, at de første store bygninger blev opført i 700-tallet, men de nuværende strukturer er dog af noget nyere dato, idet disse blev bygget i 1916 efter helligdommen brændte ned i 1912. Nytårsaften 1955 blev Yahiko-helligdommen desuden kendt for en tragedie, der kostede 124 mennesker livet, da tusindvis af folk var mødt op for at fejre nytåret ved helligdommen, hvor der opstod tumult under affyringen af fyrværkeri. Den dag i dag er der også mange japanere, der vælger at foretage årets første helligdomsbesøg ved Yahiko-helligdommen, der dog også er populær resten af året, fordi det siges, at det bringer lykke at besøge den. Helligdommen er desuden i besiddelse af et skatkammer, der udstiller historiske artefakter såsom sværd og rustninger.

Yahiko-helligdommen ligger lidt over en kilometer fra Yahiko station, hvorfra der er cirka 20 minutter til fods.

Total Page Visits: 179 - Today Page Visits: 1