Matsuo-minen åbnede i Iwate-præfekturet i 1914 med det formål at udvinde jern og svovl, men fordi denne ikke lå i nærheden af nogen by, blev man nødt til at anlægge en såkaldt mineby, der blev hjemsted for over 1.000 arbejdere og deres familier. Efter Anden Verdenskrig var omkring 10.000 minearbejdere ansat ved minen, og det blev derfor nødvendigt at forbedre forholdene, hvilket blev gjort ved at bygge moderne etageejendomme af beton, mens man ligeledes opførte butikker, skoler og hospitaler, så Matsuo-minen blev til et lille lokalsamfund, hvor hele 13.600 mennesker var ansat, da minen havde sin storhedstid i 1960.
Året efter skete imidlertid en tragedie, der udspillede sig på årets første dag, hvor det var en tradition at fejre nytåret ved at samle børnene ved minens grundskole, så de kunne se en film. Arrangementet begyndte med en ceremoni på skolen klokken 9, og en halv time senere fik børnene så lov at forlade skolen, så de kunne gå de 300 meter hen til den bygning, hvor filmen skulle vises. Problemet var bare, at der udenfor lå et tykt lag sne, som blokerede for de fleste udgange, så i forsøget på at komme først og få de bedste pladser skyndte de fleste børn sig at løbe mod hovedindgangen, hvilket dog indebar, at de skulle ned ad nogle trapper. Og da et barn valgte at binde sine snørebånd for enden af disse, blev dette begyndelsen på en menneskelig dominoeffekt, da dette fik nogle af de andre børn til at snuble, således at de væltede omkuld og blev mast mod hinanden, efterhånden som det ene barn efter det andet faldt oven på menneskemængden.
Der var en fornøjelig stemning med grin og skrig, så ingen bemærkede, hvad der var sket for enden af trappen, idet børnene blev ved med at skubbe til hinanden for at komme ud fra skolen, så da det endelig gik op for de voksne, at børnene ikke kunne komme ud fra hovedindgangen, fordi der var sket en ulykke, var det desværre allerede for sent. 10 børn endte nemlig med at blive kvalt ihjel i menneskemængden, mens lige så mange blev såret, så det der skulle have været en hyggelig sammenkomst i stedet endte med at blive en lokal tragedie, hvor flere familier måtte begrave deres børn, netop som året var begyndt. Matsuo-minen måtte desuden lukke i 1971, hvorefter hele minelandsbyen blev forladt og omdannet til en ruin.