Ryukyu Inu

Ryukyu InuRyukyu Inu er en japansk hunderace, som er navngivet efter Ryukyu-øerne, hvorfra racen har sin oprindelse. Ligesom med andre originale japanske hunderacer er der tale om en spidshund, der nedstammer fra ulve, og som noget helt unikt har Ryukyu Inu ulvekløer (en ekstra tå) på bagpoterne, der normalt kun findes på forpoterne hos andre hunderacer. Oprindeligt blev hundene benyttet som jagthunde, hvilket er grunden til, at de er adrætte og slank af bygning. Pelsen er ligeledes kort grundet det varme klima på Ryukyu-øerne, hvor hundene blev benyttet til jagt i regnskovene, hvor de blandt andet kunne nedlægge vildsvin. Ryukyu Inu er ikke anerkendt som en selvstændig race, hvilket har bevirket, at man heller har forsøgt at bevare den, og dette førte til, at racen blev anset for at være uddød efter Anden Verdenskrig, indtil enkelte rene eksemplarer blev lokaliseret, så man på den måde kunne sikre racen gennem avl, hvilket har resulteret i to overordnede slægtslinjer. I dag er der imidlertid kun nogle hundrede eksemplarer af Ryukyu Inu, hvilket selvsagt gør racen ekstremt sjælden.

En Ryukyu Inu når en skulderhøjde på cirka 45-50 centimeter og vægt på omkring 15-20 kilo. Pelsen findes i flere nuancer såsom hvid, sort, rød og brun, hvor man ofte ser mørke aftegninger i pelsen, der giver hundene et såkaldt tigerstribet udseende. Da der er tale om energiske hunde, kræver de generelt meget plads og motion. 

 

Total Page Visits: 134 - Today Page Visits: 2