Shikoku (eller Shikoku Inu) er en japansk hunderace, som er navngivet efter den mindste af Japans fire hovedøer, Shikoku, hvorfra den menes at have sin oprindelse. Præcis som alle andre originale japanske hunderacer, så er der tale om en spidshund, der har haft mulighed for at udvikle sig til en selvstændig race ved historien igennem at have levet på Shikoku. Shikoku-hunde har store ligheder med andre japanske spidshunde såsom Akita og Shiba, men der er dog tale om en mellemstor hund, der størrelsesmæssigt befinder sig imellem de to. Shikoku-hunde når nemlig en skulderstørrelse på omkring 50 cm. Deres pels er kort men tyk, og den findes i forskellige farver såsom grå, rødbrun, sort og typisk med hvide aftegninger på den nederste del af hovedet, brystet, maven, poterne og halen. Da der er tale om en spidshund er halen desuden oprejst, og det samme er ørerne.
Shikoku-hunde blev oprindeligt anvendt til jagt - primært vildsvinejagt, og de er derfor også kendt som vildsvinehunde. De er af samme grund adrætte og energiske. Shikoku-hunde er også blevet anvendt til hundekampe, og de blev blandt andet anvendt til at fremavle hunderacen Tosa, der siden tog over som japansk kamphund, så Shikoku-hunde i dag har status som kæledyr. De ses dog ikke så tit i storbyerne, da de har behov for meget motion, og derfor er de mest udbredte i landområderne. Shikoku-hunde er ikke anerkendt som en selvstændig race overalt i verden.