Rakugo

RakugoRakugo betyder direkte oversat “faldende ord” og er en underholdningsform bestående af en solooptrædende fortæller, der sidder alene på en tom scene iklædt traditionelt japansk tøj, mens vedkommende gengiver en historie med en vifte og et lille klæde som sine eneste remedier – eller i visse tilfælde slet ingen ting. Fortælleren kaldes for en rakugoka og underholder primært med brug af sin stemme, idet denne skal tilpasse sig efter de medvirkende i fortællingen, så publikum er klar over, hvilke karakterer der taler, ligesom tonefaldet skal markere stemningen, der kan være alt fra komisk til sørgelig. I de fleste tilfælde er rakugo dog en form for komedie, der skal få folk til at grine, eftersom en rakugoka ofte anvender overdrevet mimik, og man kan derfor sige, at der er tale om en gammel form for stand up – blot i en siddende udgave.

Rakugo blev oprindeligt kaldt for karukuchi, der kan oversættes til “en let mund”, og kunstformen kan dateres tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor der var stor efterspørgsel på folk, der kunne underholde de højere kredse, og de fleste rakugo-historier, der endnu anvendes i dag blev skrevet i denne tid. Men teknikken blev dog anvendt længe før af buddhistiske munke, der gjorde brug af denne type fortællemetode til at gøre gengivelsen af deres lærdomme mere interessante. Udtrykket rakugo blev standardiseret i starten af 1900-tallet, og selvom det historisk set har været mænd, som har domineret, så er der i dag også kvindelige rakugokaer, som optræder. Det er også blevet mere almindeligt, at rakugo opføres af et par i stedet for en enkelt person.

Total Page Visits: 278 - Today Page Visits: 1