Chazuke

ChazukeChazuke – eller ochazuke – er en japansk ret, der grundlæggende set består af tilberedt ris, der serveres i en form for væske. Typisk er der dog tale om grøn te, eftersom cha og ocha betyder “te”, mens zuke kan oversættes til “blødgøre”. Selvom der serveres chazuka på visse restauranter, så spises det dog oftest som restmad i hjemmet, hvor man vælger at gøre brug af overskydende ris til at lave et nemt og hurtigt måltid, og fordi man anvender varm væske, kan chazuke nærmest betragtes som en suppe. Udover grøn te kan man nemlig også anvende kogt vand med eller uden fond, og til sidst bliver retten krydret med forskelligt tilbehør, der kan inkludere tang (nori), syltede blommer (umeboshi) eller wasabi for at tilføre noget ekstra smag.

Chazuka kan spises med både ske eller spisepinde, alt efter hvor meget væske, der er blevet anvendt. Når retten serveres, kan væsken allerede være blevet hældt på, men ellers kan man også selv gøre dette, så man kan vælge, hvor stor en mængde man foretrækker. Den pågældende væske bliver så stillet til rådighed i enten en tekande eller en skål med en sovseske. Tilbehøret vil i så fald også blive serveret separat, så man altså selv sammensætter sin ret.

Total Page Visits: 15 - Today Page Visits: 1