Soba

SobaSoba er det japanske ord for boghvede, men det er også gået hen og blevet synonym for den type nudler, der er lavet med boghvedemel. Soba er tyndere end de nudler, som er lavet på hvedemel, der i stedet kaldes for udon. Soba skal blødgøres i vand, før de kan spises, og de kan enten nydes som en ret for sig selv eller de kan indgå i en større anretning. Retter indholdende soba vil som oftest have ordet “soba” i navnet, fordi dette er det primære element. Typisk er der tale om supper, men det er også muligt at stege soba, selvom det mest gøres med udon. På japansk hænder det dog, at ordet soba bliver benyttet om nudler, der ellers ikke er lavet med boghvede. Dette gælder blandt andet for yakisoba, der netop er stegte hvedenudler. På Okinawa-øerne er soba ligeledes lavet af hvedemel.

Soba har været en del af japanernes kost i nogle århundreder og er blevet et populært supplement til ris, fordi boghvede indeholder tiamin, der også er kendt som B1-vitamin. Selvom soba typisk nydes som suppe, så spiser man nudlerne med spisepinde, og nu om dage spises soba blandt andet som en traditionel nytårsret. Når man spiser nudler, må man gerne slubre, men det er ildeset at bide dem over, imens man indtager dem.

Total Page Visits: 422 - Today Page Visits: 1