Shikigami

Shikigami

Shikigami er en type kami inden for japansk overtro, selvom konceptet med shikigami mest af alt minder om dæmoner og ånder. En shikigami er nemlig usynlig for det menneskelige øje, men de kan imidlertid opfattes af mennesker med spirituelle evner, der ydermere er i stand til at hidkalde en shikigami og ovenikøbet underlægge denne ens magt under et omfattende ritual. Man kan kort sagt få en shikigami til at adlyde en, og fordi de er usynlige, kan man altså benytte sig af dem som spioner. Dog kan man også få shikigamier til at besætte enten mennesker eller dyr, så de kan udføre fysiske kommandoer. Desværre er shikigamier så stærke, at det kræver helt særlige egenskaber at holde dem under kontrol, idet en shikigami kan risikere at bryde fri fra denne, og når den først indser, at den er blevet manipuleret rundt med, kan den gå amok i vrede eller vende sig imod en.

Shikigamier blev oprindeligt hidkaldt af en onmyoji, der praktiserede onmyodo, hvilket var en slags lærdom, der kombinerede videnskaben med overtro - altså var der tale om en type lærte shamaner. I dag ses shikigamier dog typisk i anime og manga, hvor de tilmed har fået fysiske former, så det er nemmere at forholde sig til dem som karakterer. De portrætteres hyppigt som åndelige tjenere og kan blive bedt om at besætte døde objekter, der således bliver levende, og særligt papirfigurer er blevet et populært symbol på shikigamier.

Total Page Visits: 315 - Today Page Visits: 1