Ved japanske gravsteder finder man aflange planker med skrift kaldet sotoba. Disse skal repræsentere stenmonumenterne kaldes gorinto, der er miniatureversioner af de buddhistiske strukturer kaldet stupaer, der er blevet opført som mindetårne for Buddha og de døde. Disse er som regel udformet med fem lag, der skal repræsentere elementerne jord, vand, ild, vind samt tomhed, der tilsammen symboliserer universets orden. Stupaer er således et helligt sted, hvor man kan minde og ære de døde, da de udgør en fysisk forbindelse til de døde -præcis ligesom et gravsted, hvor folks fysiske rester er blevet stedt til hvile.
Det er dog ikke muligt at opføre stupaer ved samtlige gravsteder, så i Japan opførte man oprindeligt gorinto, som blev dedikeret til døde generelt, før man gik over til at fremstille sotoba som imitationer, selvom de dog ikke ligner hverken stupaer eller gorinto. Træpælene er imidlertid blevet udformet med små indhak, så de ligesom en stupa har fem sektioner, mens de nederst er blevet spidset til, så de nemt kan stikkes i jorden. Normalt er der dog holdere, som man kan placere en sotoba i, når disse anbringes ved et gravsted, hvor en sotoba fungerer som en slags hilsen til de døde og en alternativ markør i forhold til gravstenen, idet gorinto var forløberen til gravsten, før personlige gravsteder blev udbredt. Nogle gravpladser har dog et afsides område, hvor sotoba placeres og kan stå arrangeret i orden.
En sotoba udformes af det tempel, der har stået for begravelsen, da de først bliver opsat efter denne, og på plankerne vil både stå den afdødes buddhistiske navn, som vedkommende har modtaget efter sin død, samt hvem der har valgt at bestille sotobaen. Hertil kommer en bestemt hilsen fra den pågældende person, hvilket som regel blot er et bestemt udtryk som "fred" eller "taknemmelighed", ligesom man på danske gravsten har "hvil i fred", "tak for alt", osv. Denne slags står nemlig ikke normalt på japanske gravsten, hvor man kun finder de afdødes navne, så sotoba er altså en slags måde for de levende at interagere med den døde ved på fysisk vis at sende tanker og udtrykke følelser.
Det er derfor mest almindeligt at anbringe sotoba ved gravsteder, umiddelbart efter at folk er blevet stedt til hvile, men også i forbindelse med årsdagen for dødsfaldet eller på bestemte dage, såsom under Obon, hvor man fejrer de døde. Mængden af sotoba kan derfor også variere fra gravsted til gravsted, hvilket også skyldes, at mange japanere bliver stedt til hvile i familiegravsteder med flere grave. De efterladte står dog kun for at bestille en sotoba, som herefter bliver produceret og opsat af det pågældende tempel, som ligeledes velsigner denne under et ritual. Da der er tale om planker fremstillet af træ, kan en sotoba desuden blive nedbrudt med tiden, så den enten må kasseres eller udskiftes.