I Japan er den kriminelle lavalder i dag 14 år, hvilket vil sige, at man betragtes for at være mindreårig, hvis man er yngre end 14 år og begår en forbrydelse. Det betyder i al sin enkelthed, at man ikke kan blive retsforfulgt og dømt ved en normal domstol, men man kan derimod blive sendt i familieretten, hvor man kan blive dømt til anbringelse uden for hjemmet, så man trods alt kan blive straffet for at begå en forbrydelse, selvom man ifølge loven er mindreårig. Dog skal der alvorlige sager til, før man som mindreårig vil ende i familieretten, så hvis man eksempelvis begår hærværk eller butikstyveri, så vil ens forældre og kommunen blot blive informeret om dette, men dermed kommer man også i myndighedernes søgelys, så man i teorien får en historik som ungdomsforbryder, hvilket en rigtig domstol kan vælge at forholde sig til, hvis man senere i livet begår lovovertrædelser.
Den kriminelle lavalder blev bestemt i 1918 og implementeret i Japan i 1922, hvor man fik den første straffelov, der gav børn særlige privilegier. Det betød i al sin enkelthed, at børn under 16 år ikke kunne blive straffet, mens unge under 18 år skulle modtage særbehandling i retssystemet i form af mildere domme, ligesom man helt kunne undgå at blive straffet, hvis det i retten blev vurderet, at man havde mulighed for at blive "rehabiliteret". I 1948 blev loven opdateret, og dengang var den den japanske myndighedsalder 20 år. Dog var det stadig de 18 år, der fungerede som den magiske grænse mellem barn og voksen i retssystemet, men umyndige kriminelle modtog ikke desto mindre særbehandling, indtil det blev besluttet at sænke den japanske myndighedsalder til 18 år fra 2022, så det hermed blev nemmere for retssystemet at forholde sig til de sigtedes alder.
At være umyndig havde eksempelvis den fordel, at man kunne modtage mildere domme, mens man skulle begå yderst hård kriminalitet for at blive dømt til livsvarigt fængsel eller sågar døden. Er man under 18 år, kan man slet ikke modtage en dødsdom i Japan, ligesom man ikke kan sidde i fængsel for livstid. Hvis man begår en forbrydelse, som ville have resulteret i en dødsdom eller livstidsdom, hvis man havde været over 18 år, kan man højst blive idømt 20 års fængsel. Tidligere kunne man højst blive idømt 10 til 15 års fængsel, men straffen er altså med tiden blevet ændret, og det samme er den kriminelle lavalder i Japan altså også, idet den i 2001 blev nedsat til 14 år. Dette skyldtes som udgangspunkt, at man i 1980'erne og 1990'erne oplevede hård ungdomskriminalitet, der skabte overskrifter i Japan såvel som i udlandet. Selvom ungdomskriminaliteten sådan set var faldende, så oplevede man flere brutale forbrydelser begået af unge, og det var særligt en sag fra 1997, der førte til at den kriminelle lavalder blev nedsat til lige netop 14 år, da en 14-årig dreng dræbte to børn i Kobe, hvor han endda savede hovedet af en dreng og placerede dette foran sin skole.
Den 14-årige dreng kunne kun anbringes på en reformskole, hvorfra han siden blev løsladt, fordi han altså var under den daværende kriminelle lavalder på 16 år. Ydermere var det ulovligt at offentliggøre hans identitet, fordi han for det første var mindreårig, men også fordi han var umyndig, idet det i Japan er forbudt at udgive navne eller vise billeder af umyndige kriminelle, hvilket nogle medier alligevel vælger at gøre, da der for det første ikke er afsat nogle strafferamme for at bryde denne lov, ligesom der er blevet argumenteret for, at det er en del af ytringsfriheden at kunne informere borgerne om potentielt farlige personer i blandt dem, eftersom umyndige kriminelle trods alt løslades på et tidspunkt og herfra kan leve et normalt liv, fordi de har været beskyttet af retten til anonymitet. Fra ofrenes side har der også været kritik af denne, fordi at den har til formål at beskytte de kriminelle, så sager i familieretten eksempelvis føres under streng kontrol med respekt for de sigtede.
Selvom børn under 14 år betragtes som umyndige, så blev det i 2007 besluttet, at det skal være muligt at dømme 11-13-årige til at blive sendt på ungdomsinstitutioner, hvis de begår en kriminel handling - noget der som udgangspunkt er muligt med alle børn, da myndighederne har ret til at foretage en tvangsfjernelse, hvis man anser det for at være nødvendigt grundet bekymrende eller faretruende adfærd. Men man skal altså være fyldt 14 år for at modtage en fængselsdom, hvilket kan ske gennem familieretten eller den almindelige domstol alt efter forbrydelsens karakter og den sigtedes sindstilstand.