Den japanske myndighedsalder

I Japan er myndighedsalderen 18 år ligesom i Danmark, hvilket altså er den alder, der juridisk set gør en voksen, hvorved man får samme rettigheder og muligheder i tilværelsen som en voksen, idet man herfra ikke længere er underlagt sine forældre og således er frigjort dem. Dog har den japanske myndighedsalder være blandt de højeste i verden, idet den hed 20 år helt fra denne blev indført i slutningen af 1800-tallet og frem til 2022, hvor det altså blev besluttet at sænke myndighedsalderen til 18 år - sandsynligvis for at stimulere de unge til at tage mere ansvar for sig selv ved samtidig at give dem mere frihed.

Det er nemlig et velkendt faktum, at den høje myndighedsalder har været med til at gøre unge afhængige af deres forældre, selvom de biologisk set har været voksne. Dette skyldes dog også den japanske familiestruktur, hvor det er udbredt at tage sig af sine børn, selvom de er blevet voksne, hvilket generelt set er med til at skabe en slags gensidig afhængighed mellem børn og forældre, så man på den måde har svært ved at give slip på hinanden, hvilket jo typisk foregår ved, at børn forlader deres familie for i stedet at starte deres egen. Dette bliver blandt andet muligt, når man bliver myndig, idet man dermed også får mulighed for at gifte sig uden forældrenes samtykke. Herudover kan man låne penge, søge stillinger, tage i byen og dyrke sex, uden at man skal bekymre sig om samfundets regler, som begrænser umyndiges individuelle frihed. Selvom man som udgangspunkt skal være myndig for at kunne stemme til valg, så blev stemmeretten i Japan allerede sænket til 18 år i 2016. Dog skal man være fyldt 25 år, før man kan stille op til valg i parlamentet.

Det var blandt andet myndighedsalderen, der bestemte, at man i Japan skal være fyldt 20 år for at købe alkohol og cigaretter, hvilket der dog ikke er blevet lavet om på, idet man ikke ønsker, at unge skal begynde at drikke eller ryge tidligere. Så snart man er fyldt 18, er det derimod tilladt at medvirke i porno, ligesom man kan tage kørekort, hvilket allerede var muligt, før myndighedsalderen blev sænket. Selvom den kriminelle lavalder i Japan er 14 år, så har umyndige personer også særstatus i retssystemet, hvor de bliver omtalt som "shounen", hvilket sådan set betyder "dreng", men dog er dette en almindelig betegnelse for umyndige, som grundet denne status kan få mildere straffe end myndige, ligesom det ikke er tilladt at dømme børn under 18 til døden. Selv da myndighedsalderen var 20 år, kunne japanske unge på 18 og 19 år altså modtage en dødsdom, men kun i yderst sjældne tilfælde.

I Japan har man en særlig dag, hvor man fejrer alle unge, som er blevet myndige. Denne kaldes for Seijin no Hi og var altså en dag, der tidligere var dedikeret til alle dem, som i årets løb var fyldt 20, før det altså blev lavet om til 18 år. Da dette skete fik 2 millioner umyndige personer på 18 og 19 år altså pludselig status som myndige.

Total Page Visits: 616 - Today Page Visits: 2