Skinship er et japansk begreb, der er sammensat af de engelske ord "skin", hvilket betyder "hud", og "kinship", hvilket betyder "slægtskab". Der er nemlig tale om et ord, der dækker over det at knytte relationer til andre via omsorg og nærvær via fysisk kontakt - det man på dansk ville kalde for kærtegn, for i Japan har det aldrig rigtig været normalt at udvise dette via berøring, og derfor blev det først i 1950'erne, man fik et ord for konceptet, da skinship blev optaget i det japanske sprog, hvor det officielt udtales sukinshippu. Til trods for at være inspireret af engelsk, så er der dog ikke tale om et engelsk ord, men derimod et eksempel på wasei-eigo, hvilket er en betegnelse for japanske ord baseret på engelsk. Det er imidlertid ikke alle japanere, der er klar over, at skinship er et japansk ord, så de bliver ofte overraskede over, at man i udlandet ikke har kendskab til dette og derfor ikke umiddelbart forstår betydningen.
Skinship er som udgangspunkt al ikke-seksuel berøring, der enten har til formål at styrke eller bevare en relation til andre, så der kan være tale om alt fra kys, kram, kæleri og det at holde i hånd. Historisk set er intet af dette blevet dyrket i Japan, hvor der forefindes en sociokulturel distance mellem folk, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at det er mere normalt at bukke frem for at give hånd. Selv blandt venner og familiemedlemmer er det dog normalt at opretholde en fysisk afstand til hinanden, fordi kropskontakt ikke er noget, der traditionelt hører til den japanske kultur. Det betyder eksempelvis, at det ikke er så udbredt at kramme ens venner eller sågar ens slægtninge, mens kys oftest foregår i private rammer. I Japan ser man derfor typisk kærestepar udtrykke deres følelser ved at gå hånd i hånd, hvilket altså er et eksempel på skinship. Skinship dækker dog også over den fysiske kontakt mellem forældre og børn, for mens det før i tiden ikke var almindeligt at udvise fysisk omsorg, så er det nu om dage noget, man har erkendt vigtigheden ved, og skinship ses derfor mest mellem små børn og deres forældre - særligt mødre.
Det kan derimod være svært at betegne sex som skinship, da fysisk kontakt er en betingelse for at kunne dyrke det, mens skinship grundlæggende set kan defineres som unødvendig berøring, som man alligevel vælger at foretage for at danne eller vedligeholde det emotionelle bånd til andre. Dette kan sagtens foregå via sex, men sex er ydermere baseret på et biologisk behov for selv at opnå nydelse, så man dyrker nødvendigvis ikke sex med nogen, man har eller ønsker en relation til, hvilket oftere er tilfældet med nænsom eller kærlig berøring, da anledningen til dette er et emotionelt behov for at fremkalde eller opretholde en følelse af tosomhed. Denne følelse er nødvendigvis ikke gengældt, for det er nu engang ikke alle, der føler sig tryg ved at udføre berøring, mens andre omvendt kan synes, at det er ubehageligt at blive rørt ved, så skinship kan sagtens foregå på ensidet vis, hvilket eksempelvis er tilfældet med forholdet mellem børn og forældre, hvor det primært er forældrene, der nærer et behov for udvise omsorg over for deres børn grundet det fundamentale aspekt knyttet til skinskip.
For skinship er først og fremmest en måde at udtrykke sin kærlighed til en anden person, men herudover er det også medvirkende til gensidig stimuli, der udløser det såkaldte kærlighedhormon oxytocin, der mentalt knytter mennesker sammen via fysisk kontakt. Af den grund er berøring netop udbredt og anerkendt i mange kulturer, mens man i andre er mindre tilbøjelig til at røre ved andre - selv dem man har en slægtsmæssig eller venskabelig relation til, fordi det ganske enkelt er kulturelt ildeset. Japan befinder sig således i et slags midterfelt, hvor fysisk berøring er acceptabelt, men alligevel ikke særligt almindeligt, hvilket i sig selv bekræftes ved, at man har ladet sig inspirere af udenlandske ord for i det hele taget at kunne have en betegnelse for det at udvise fysisk omsorg over for nogen, man har kær.