På denne dag besøgte jeg:
Osaka:
-Kishiwada-borgen
-Tsutenkaku
Okayama
Ankomst Japan
På min niende tur til Japan valgte jeg at rejse rundt i de vestlige egne af landet, og jeg havde derfor bestilt fly til Kansai Lufthavn, hvor jeg landede ved middagstid - en halv time tidligere end planlagt. Det var dog stadig en ret sen ankomst til Japan i forhold til, hvad jeg er vant til, så der var begrænset tid til, hvad jeg kunne nå at opleve på min første dag. På flyveturen havde der desuden været lidt drama, idet en ældre kvinde fik et ildebefindende, kort efter at flyet var lettet, så jeg troede egentlig, at det ville vende om og lande, men vi fløj i stedet videre til Japan, mens kvinden blev efterset af stewerdesser og en læge blandt passagererne på hele turen.
Jeg havde oprindeligt bestilt en rejse på 13 dage, men valgte at forlænge den med to dage, så jeg i denne omgang skulle være i Japan i 15 dage. Og da jeg gerne ville bestige nogle bjerge, valgte jeg at tage afsted i september, hvor bjergbestigningssæsonen stadig var åben. Jeg ville nemlig gerne undgå den japanske sommervarme, og selvom jeg godt nok havde tjekket vejrudsigten og set, at det stadig ville være over 30 grader, blev jeg alligevel overvældet over, hvor varmt det rent faktisk var, da jeg forlod lufthavnen og blev mødt af den klæbende tropeagtige luft, som jeg straks genkaldte fra min tur til Japan i august 2018. Mens man i Danmark var begyndt at bevæge sig ind i efteråret, var det i Japan stadig bagende varmt, så jeg havde gjort klogt i kun at pakke shorts og medbringe en enkelt langærmet trøje, så jeg derfor ikke havde så meget at bære rundt på.
Før jeg kunne påbegynde min rejse, skulle jeg dog først have fat i et Rail Pass, men i denne omgang havde jeg valgt ikke at købe et nationalt et af slagsen, fordi jeg for det første ikke skulle rejse rundt i hele landet, men også fordi at prisen på dette blev skudt i vejret i 2023, så det ikke længere kunne betale sig. Jeg havde derfor bestilt to regionale Rail Pass (Sanyo Sanin Area Pass og Kansai Wide Area Pass), som jeg kunne benytte i Chugoku-regionen og Kansai-regionen, hvor min rejse skulle foregå. Jeg havde i den forbindelse modtaget to vouchere, som jeg selv kunne veksle til mine Rail Pass i billetautomaterne på stationen ved Kansai Lufthavn. Det var hurtigere end at skulle stå i kø på billetkontoret, og generelt var der ikke så mange turister, som jeg var vant til.
Afsted til Osaka
Efter at have fået mine Rail Pass, steg jeg ombord på toget til Osaka, hvor jeg havde planlagt at tage forbi, før jeg senere på dagen skulle tjekke ind på mit hotel i Okayama. Mit første stop var Kishiwada-borgen, som ligger i de sydlige egne af byen, men da jeg ankom til borgen, viste det sig desværre, at den var lukket om tirsdagen, så jeg derfor kun kunne betragte den udvendigt. Det var naturligvis en fejl fra min side, at jeg ikke havde tjekket åbningstiderne, men jeg havde aldrig oplevet en borg, der havde lukkedage - og slet ikke om tirsdagen, så derfor havde jeg slet ikke overvejet det.
Jeg fik om ikke andet mulighed for at vænne mig til varmen ved at vandre rundt under åben himmel. Men jeg er meget temperaturfølsom, så selvom jeg kun lige var ankommet til Japan, så var jeg allerede badet i sved. Heldigvis havde jeg lært af min sommertur til Japan, og jeg havde derfor medbragt to vaskeklude, som jeg kunne gå at tørre mig med, og japanerne gik da også med håndklæder og søgte ind i skyggen, når de ventede på grønt lys, selvom mange gik rundt med lange bukser og langærmede trøjer. Det er egentlig mest for at beskytte deres hud mod solen, men min egen kunne knap nok ånde, så selvom jeg ellers var letpåklædt, måtte jeg gispe efter vejret.
Jeg købte noget at drikke i en butik, så jeg kunne få slukket tørsten og samtidig komme i besiddelse af småpenge, og blandt byttepengene var også nogle af Japans nye pengesedler, som var blevet udgivet få måneder forinden. Disse var derfor også så nye, at de endnu ikke kunne bruges i mange salgsautomater, så derfor sørgede jeg for at benytte dem i butikker.
Jeg tog toget videre til Osaka centrum, hvor der var flere ting, jeg kunne bruge tiden på at besøge. Men ved min ankomst lagde jeg mærke til et mørkt skydække, der nærmede sig i horisonten, og jeg vidste derfor godt, at et uvejr var på vej, hvilket jeg faktisk ikke havde noget imod grundet de høje temperaturer. Men det betød desværre, at jeg skulle skynde mig at få set noget, imens vejret endnu var til det, og derfor valgte jeg at tage forbi Shinsekai-distriktet for at besøge tårnet Tsutenkaku, som jeg havde været forbi året forinden. Dengang valgte jeg dog ikke at begive mig op i tårnet, men denne gang var der ikke særlig mange mennesker i området, og derfor besluttede jeg mig for at betale prisen på 1000 yen for at komme op til det indendørs observatorium, hvor jeg betalte 300 yen ekstra for at komme videre til det udendørs, der heldigvis stadig var åbent, fordi vejret stadig var fint.
Der var en flot udsigt fra Tsutenkaku, hvor man endda kunne træde ud på en rampe med glasgulv, så man kunne kigge direkte ned på gaden. Eftersom tårnet kun er 103 meter højt, kunne man tydeligt se folk og biler, mens der var et fint udsyn til alle sider.
Vinden begyndte at tage til. Og da jeg fra Tsutenkaku begav mig mod stationen, begyndte det uden videre at øse ned, da et enormt skybrud ramte. Vandet væltede simpelthen ned i så store mængder, at der i løbet af minutter opstod mindre oversvømmelser på vejene, så man fik våde sko, når man krydsede disse. Mange søgte derfor i læ, mens andre foldede deres papaplyer rundt, så de kunne gå rundt i regnvejret. Og jeg var blandt dem. For selvom jeg normalt ikke pakker en paraply med i tasken, så havde jeg denne gang valgt at gøre det, fordi jeg netop havde tjekket vejrudsigten og set, at der ville komme regn under mine første dage i Japan.
Videre til Okayama
Jeg var ikke desto mindre gennemblødt - ikke af regn, men af sved, så jeg følte virkelig, at jeg havde behov for et bad. Og uvejret betød også, at det blev for besværligt at gå rundt at besøge attraktioner, så da det alligevel var blevet eftermiddag, hvor flere steder var begyndt at lukke, besluttede jeg mig for at sætte kurs mod Okayama, hvilket trods alt var en tur, der ville tage over en time. Det nåede derfor også at blive tidligt på aftenen, da jeg ankom til mit hotel, hvor jeg på forhånd var blevet tjekket ind, fordi jeg havde forudbetalt for opholdet.
Det betød rettere sagt, at min nøgle allerede lå på mit værelse, så jeg ved min ankomst bare kunne gå ind på dette uden at skulle interagere med personalet, som jeg da heller ikke så noget til under mit ophold. Jeg skulle imidlertid kun overnatte på hotellet en enkelt nat, så resten af dagen blev brugt på at få noget at spise, ligesom jeg tog et lunkent karbad, inden jeg valgte at gå i seng, så jeg kunne bearbejde mit jetlag. For selvom jeg godt nok ikke havde nået at få oplevet så mange ting på min første dag i Japan, så var jeg trods alt udkørt efter en lang rejse, mens vejret havde drænet mig for energi.
Dagens højdepunkt: Tsutenkaku
Dagens gode minde: Fra Tsutenkaku så jeg blandt andet folk køre rundt i gokart i gaderne, hvilket jeg kun havde oplevet i Tokyo
Dagens forbrug på seværdigheder: 1300 yen
Dagens gode råd: Den japanske sommer strækker sig langt ind i september, der minder om en dansk sommer, når temperaturen er på sit højeste