På denne dag besøgte jeg:
Okayama:
-Kibitsuhiko-helligdommen
-Kibitsu-helligdommen
Takahashi:
-Bitchu Matsuyama-borgen
Yonago
Afrejse fra Okayama
Eftersom jeg var gået tidligt i seng, vågnede jeg af mig selv klokken 6.40, så jeg havde god tid, inden jeg skulle tjekke ud fra mit hotel i Okayama efter en enkelt overnatning. Jeg skulle nemlig videre til Yonago, hvilket er en kort tur, der ikke desto mindre tager flere timer med lokaltog, fordi disse primært kører på ensporede strækninger, hvor man flere gange holder og venter i lang tid på modkørende tog på stationer - noget jeg lærte under min tur til Japan året forinden. Jeg havde derfor planlagt at udnytte rejsen til at gøre stop undervejs, så jeg kunne få oplevet noget i stedet for at spilde tiden på at sidde i tog. Og første stop var det nordlige Okayama, hvor jeg gerne ville besøge nogle af byens vigtigste helligdomme.
Eftersom jeg tjekkede ud fra mit hotel klokken 8, så var der fyldt med skolebørn på stationen og i toget, så jeg ikke kunne få nogen siddeplads, da jeg rejse den korte vej til Bizen Ichinomiya station, hvor det var en kort gåtur til mit første stop, som var Kibitsuhiko-helligdommen. Og fordi det var så tidligt på dagen, var der stort set ikke nogen mennesker til stede ved helligdommen, der da også befinder sig i landlige omgivelser med rismarker, hvor risen inden længe var klar til at blive høstet.
Ved ankomsten til helligdommen var der en sø fyldt med skildpadder, som svømmede mig i møde, da de troede, at jeg ville fodre dem, og da jeg forlod Kibitsuko-helligdommen for i stedet at begive mig mod Kibitsu-helligdommen, foregik turen dertil på en strækning langs en å, hvor den ene hejre efter den anden holdt til, så jeg generelt så flere dyr end mennesker. Det var alt i alt en virkelig behaglig gåtur på halvanden kilometer, hvor jeg var omgivet af rismarker og bjerglandskaber, men problemet var dermed også, at der ikke var noget til at skærme for solen, der kun blev stærkere, efterhånden som den kom højere på himlen, og således blev varmen også mere uudholdelig, så jeg inden længe var drivvåd af sved, selvom dagen knap nok var begyndt.
Kibitsuhiko-helligdommen er blandt andet kendt for sin 400 meter lange tildækkede passage, hvor det var virkelig skønt at kunne gå rundt i ly for solen, og hér passerede jeg forbi noget, som jeg faktisk ikke troede, at jeg ville få at se: nemlig kyudo-bueskytter, der var i gang med at øve bueskydning på en udendørs træningsgrund. Jeg vidste godt, at man kunne se dette på turen, men det kom alligevel bag på mig, at det foregik så tidligt på dagen, så jeg brugte naturligvis noget tid på at betragte scenariet, selvom ingen af bueskytterne formåede at ramme deres mål.
Det irriterende ved at vandre gennem passagen ved Kibitsu-helligdommen er, at man begiver sig væk fra denne og dermed også stationen, så jeg måtte derfor tage turen tilbage samme vej for at kunne komme hen til stationen, og netop som jeg ankom til denne, brød et voldsomt skybrud ud, så jeg kunne i det mindste sidde og vente på toget i tørvejr sammen med en lille håndfuld andre, der ligesom jeg skulle til Soja, hvor jeg skulle skifte til et nyt tog med retning mod Yonago. Der var dog en hel time, til det næste tog ville komme, men det var egentlig fint nok, for regnvejret varede ved med ubrudt styrke, så det var rart, at jeg ikke skulle bevæge mig rundt i det, og det var heldigvis også medvirkende til, at temperaturen faldt en lille smule, så jeg trods alt ikke svedte mere.
Videre til Takahashi
Det regnede stadig, da toget ankom, så skybruddet havde altså varet i omkring halvanden time, da det endelig begyndte at klare op, imens jeg sad i toget med retning mod Yonago. Men det var endnu ikke blevet middag, så jeg havde stadig tid nok til at få oplevet noget, og derfor valgte jeg at stige af i Takahashi, hvor jeg gerne ville besøge Bitchu Matsuyama-borgen, der er en af Japans 12 originale borge. Denne befinder sig dog langt fra stationen, og så ligger den tilmed på toppen af et lille bjerg, så det var altså en længere gåtur dertil. Jeg var derfor glad for, at det var klaret op, men jeg valgte ikke desto mindre at slå min paraply ud, så jeg ligesom japanerne kunne benytte denne som solafskærmning, nu hvor solen atter var begyndt at skinne med høje temperaturer til følge. Og det var faktisk en effektiv måde at holde mig beskyttet mod solen, imens jeg vandrede gennem Takahashi, hvor flere traditionelle bygninger findes bevaret i den gamle bydel.
Det var dog ikke disse, jeg var kommet for at se, så jeg fortsatte videre mod bjerget i udkanten af byen, hvor træerne herfra gav mig skygge, da jeg begyndte at bestige dette. Det var dog stadig så varmt, at det var ekstremt udmattende at vandre rundt på et forholdsvis lille bjerg, hvor jeg samtidig blev omsværmet af sulte insekter, før det igen begyndte at regne. Det dryppede heldigvis kun, så det var faktisk dejligt at blive kølet ned, og nær toppen befandt sig en parkeringsplads til de folk, der ankommer med bil, hvor der var salgsautomater, så jeg kunne få slukket tørsten, inden det sidste stykke skulle tilbagelægges.
Bitchu Matsuyama-borgen er sådan set en lille borg, der kun består af to etager, men der er bare noget specielt ved at besøge historiske steder, der har overlevet tidens tand, så man kan vide, at man går rundt på samme sted, hvor vigtige begivenheder har fundet sted. Borgen har desuden en såkaldt vagtkat kaldet Sanjuro, som jeg allerede havde set billeder af - endda på kloakdæksler i byen, men jeg blev alligevel overrasket over, at Sanjuro rent faktisk var til stede ved borgen, hvor den gik rundt, som om den boede der. Det bedste ved det hele var dog, at der kun var ganske få mennesker, idet der foruden mig kun var to personer ved selve borgen, så jeg slet ikke følte, at der var tale om et historisk sted. Det er blandt andet også grunden til, at jeg vælger at besvære mig selv ved at besøge fjerntliggende seværdigheder, fordi der ikke er mange, som vælger at gøre det samme, og det skaber bare en helt anden atmosfære.
Men efter at have set Bitchu Matsuyama-borgen, havde jeg dog også klaret det, som jeg kom til Takahashi for, så turen gik tilbage til stationen, hvor jeg igen satte mig ind i et tog med kurs mod Yonago. Og denne gang havde jeg ikke tid til at gøre flere stop undervejs, så udover et togskifte på vejen, blev resten af dagen tilbragt på det japanske jernbanenet, hvor jeg trods alt kunne nyde synet af det smukke landskab, der kendetegner Japan - heriblandt Daisen-bjerget, som jeg netop var taget til Yonago for at bestige.
Ankomst til Yonago
Jeg skulle derfor tilbringe to nætter i Yonago, så den næste dag kunne blive brugt på at bestige Daisen-bjerget. Det var også derfor, jeg gerne ville ankomme til byen tidligt, så jeg kunne få sovet igennem og være udhvilet. Mørket nåede dog lige akkurat at falde på, da jeg steg af toget i Yonago, hvor jeg først slog et smut forbi en butik for at købe en masse drikkevarer, så jeg ikke skulle bekymre mig om at blive dehydreret under bestigningen af Daisen. Og så begav jeg mig ellers hen til mit hotel, hvor jeg tjekkede ind og fik noget at spise, inden jeg afsluttede dagen med et tiltrængt karbad, før jeg lagde mig til at sove.
Dagens højdepunkt: Bitchu Matsuyama-borgen
Dagens gode minde: At se kyudo-bueskydning ved Kibitsuhiko-helligdommen
Dagens forbrug på seværdigheder: 500 yen
Dagens gode råd: Hvis man gerne vil undgå menneskemængder i Japan, kan man besøge knap så kendte og populære seværdigheder i fjerne egne, hvor man samtidig kan opleve et japansk lokalsamfund