Nezu-helligdommen

Helligdom kendt for sine torii-porte og azalea-have

Om stedet

Nezu-helligdommen er beliggende i Tokyos Bunkyo-distrikt og er en af de ældste shinto-helligdomme i hovedstaden, idet den blev opført i 1705, men ifølge legenden blev den dog grundlagt af Japans 12. kejser tilbage i det første århundrede. Bygningernes arkitektur er inspireret af helligdommene i Nikko, men Nezu-helligdommen minder dog også om Fushimi Inari Taisha i Kyoto, idet den blandt andet er kendt for sine mange torii-porte.

Det, som stedet, er mest kendt for, er dog den tilhørende azalea-have, der i modsætning til resten af helligdommen normalt er lukket af for offentligheden, men når blomsterne springer ud i april, bliver det dog muligt for besøgende at tage på rundtur blandt de hundredvis af azaleaer, når man afholder den såkaldte azalea-festival, der er en af Tokyos mest populære forårsoplevelser. Noget andet, der gør Nezu-helligdommen speciel, er, at de nuværende bygninger er originale, hvilket er en sjældenhed i Tokyo, idet byen blev lagt i ruiner under Kanto-jordskælvet i 1923 og igen af bombetogter under Anden Verdenskrig, men Nezu-helligdommen formåede altså at klare sig uskadt igennem begge katastrofer.

 

 Find vej

Nezu-helligdommen ligger få hundrede meter fra de to metrostationer Nezu station og Todaimae station.

Total Page Visits: 922 - Today Page Visits: 2