Takahashi Inari-helligdommen er en shinto-helligdom beliggende i Kumamoto, hvor den blev grundlagt i 1496. De nuværende bygninger er dog ikke originale, for helligdommen brændte nemlig ned i 1541, og den blev først genopført i 1661, hvor den desuden blev bygget på en bjergside, så man fra helligdommen har en flot udsigt ud over det omkringliggende landskab. Der er tale om en helligdom dedikeret til guden Inari, og ligesom mange andre Inari-helligdomme er Takahashi Inari-helligdommen kendetegnet ved at have flere store torii-porte, men generelt består den af mange imponerende bygninger, der er malet i orange nuancer. Der er ikke blot tale om en af de vigtigste helligdomme i Kumamoto, men også en af de største Inari-helligdomme i hele Japan.
Dog er det også besværligt at komme frem til Takahashi Inari-helligdommen, idet den ligger over 3 kilometer fra Kumamoto station. Herfra går der dog busser til foden af helligdommen, hvorfra der er 5 minutters gang.