

Om stedet
Yasui Kompiragu er en shintohelligdom beliggende i Gion-distriktet i Kyoto, hvor den ifølge legenden blev grundlagt som et tempel i 600-tallet. Dette blev flere gange ødelagt og blev omdannet til en helligdom i slutningen af 1800-tallet, hvor buddhismen og shintoismen blev adskilt. Helligdommen har flere indgange og består af enkelte bygninger, hvor folk kan komme for at bede, og dette gøres blandt andet også ved helligdommens mest populære genstand - nemlig en sten, som måler 1,5 x 3 meter med et hul i midten.
Det siges nemlig, at denne sten kan styrke gode forhold eller ophæve dårlige forhold, og derfor kan man ikke længere se den, idet den er dækket af papiramuletter, som folk køber ved helligdommen og påklæber stenen i håb om enten at forbedre deres forhold eller få det afsluttet. Dog skal man først udføre et ritual, idet man skal kravle igennem hullet i stenen to gange, før man påklæber papiramuletten. Disse bliver med tiden taget af og brændt, men stenen fremstår som regel tildækket af et tykt lag papir, som samtidig har ændret dens form.
Find vej
Yasui Kompiragu ligger nærmest Gion-Shijo station, som befinder sig 800 meter borte.