Shojiko-søen

Shojiko-søenShojiko-søen, eller bare Shoji-søen, er en af de fem store søer ved foden af Fuji-bjerget. Oprindeligt var tre af disse – Saiko-søen, Motosuko-søen og Shojiko-søen – én stor sø, men de blev splittet op i tre, efter en lavine af lava ramte området, da Fuji-bjerget gik i udbrud i 860’erne. Med sin størrelse på 500 kvadratmeter er Shojiko-søen i dag den mindste af de fem søer, hvilket blandt andet har gjort den mere modtagelig over for algeaktivitet, så vandet er kendetegnet ved at have en lidt grønlig nuance. Shojiko-søen er ikke desto mindre populær blandt fiskere såvel som campister, fordi man herfra har gode udsyn til Fuji-bjerget, der visse steder kan betragtes i sin fulde form. Det var for eksempel Shojiko-søen der var det mest eftertragtede sted for englændere at nyde synet af Fuji-bjerget, da udlændinge kom til Japan i slutningen af 1800-tallet. Der er ikke så mange overnatningssteder omkring Shojiko-søen, der derfor betegnes som den mest naturlige af de fem Fuji-søer, eftersom den menneskelige aktivitet omkring denne er begrænset i forhold til de fire andre.

Da Fuji-bjerget i 2013 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv, inkluderede dette også de fem søer omkring bjerget. Alle disse er forbundet med hinanden via busser, for det er kun ved Kawaguchiko-søen, der ligger en togstation. Fra denne er der omkring 40 minutters kørsel til Shojiko-søen.

Shojiko-søen67total visits,2visits today