Yamanakako-søen

Yamanakako-søenYamanakako-søen, eller bare Yamanaka-søen, er en af de fem store søer ved foden af Fuji-bjerget. Med sin størrelse på 6,5 kvadratkilometer er Yamanakako-søen i dag den største af disse, men med en dybde på blot 13 meter er det samtidig den med den laveste vandstand, hvilket skyldes, at der løber en flod fra søen, som munder ud i Sagami-bugten. Dette gør Yamanakako-søen til den eneste af de fem søer, som er knyttet til havet. Yamanakako-søen er desuden en af de søer, der er mest præget af menneskelig aktivitet, hvilket skyldes, at der ligger små byer i nærheden og ved kysten. Der er derfor mange overnatningssteder og gode muligheder for at beundre udsigten til Fuji-bjerget, der visse steder optræder i sin fulde form. Dog er der ingen station i nærheden af Yamanakako-søen, men der går dog busser dertil fra Kawaguchiko station, hvilket er en tur, der tager cirka en halv time. Yamanakako-søen er blandt andet kendt for sine mange svaner, og derfor kan man også tage på sejltur på søen i en færge formet som en svane.

Da Fuji-bjerget i 2013 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv, inkluderede dette også de fem søer omkring bjerget, og Yamanakako-søen er kendetegnet ved at være den østligste såvel som sydligste af disse, eftersom den ligger afsides i forhold til de fire andre.

Yamanakako-søen67total visits,1visits today