Kobe Kitano Ijinkan

Kobe Kitano IjinkanI slutningen af 1800-tallet slog Japan grænserne op for omverdenen efter 250 års isolation. Flere japanske havnebyer udviklede sig herefter til handelsbyer, hvilket blandt andet inkluderede Kobe. Af den grund var der mange udlændinge, der slog sig ned i Kobe i et område, der blev kendt som Kobe Kitano Ijinkan, hvor flere huse i europæisk stil blev opført. Bydelen bestod oprindeligt af over 300 huse, men bombetogter og naturkatastrofer har siden 1800-tallet lagt de fleste af dem i ruiner, så der nu kun er lidt under en tiendedel af de originale bygninger tilbage. Ud af disse er 16 i dag åbne for offentligheden, og de fleste af dem fungerer som museer dedikeret til et særligt tema, hvilket også inkluderer lande, idet her blandt andet er en bygning kaldet Denmark House, som er dedikeret til Danmark, som var blandt de lande, der i slutningen af 1800-tallet indgik en handelsaftale med Japan. Denmark House indeholder en miniatureudgave af et vikingeskib samt en udstilling dedikeret til H.C. Andersen, ligesom det er af af de steder i Japan, hvor man finder en statue af Den lille havfrue.

Lige ved siden af Denmark ligger en bygning dedikeret til Østrig, og herudover er der også huse dedikeret til England og Frankrig. De mange museer ligger spredt rundt i Kobe Kitano Ijinkan, så det kan være svært at finde dem, men generelt adskiller de sig fra normale bygninger, idet man kan kende dem på deres typisk traditionelle europæiske design. Den mest karakteristiske bygning er et stort palæ fra 1909, som oprindeligt tilhørte en tysk købmand. Denne har i dag status som kulturskat. Man skal købe billet for at få adgang til de forskellige bygninger, men der findes også kombinationsbilletter, der giver adgang til flere bygninger.

Læs en længere vejledning til Kobe Kitano Ijinkan HER.

Kobe Kitano Ijinkan ligger under en kilometer vest for Shin-Kobe station.

Total Page Visits: 36 - Today Page Visits: 1