

Om stedet
Yokohama Landmark Tower er med sine 296 meter Japans tredje højeste bygning efter Azabudai Hills Mori JP Tower i Tokyo og Abeno Harukas i Osaka. Bygningen er beliggende i Yokohama i Minato Mirai 21-distriktet, hvor det er en af mest genkendelige strukturer, som dermed også er et af byens vartegn. Arbejdet på bygningen begyndte i 1990, og da den stod færdig i 1993, var det den højeste bygning i Japan, hvilket var en status, den besad helt indtil 2012, da Abeno Harukas overgik den. Dengang husede bygningen desuden Japans hurtigste elevator samt højest beliggende observatorium kaldet Sky Garden i 273 meters højde, hvorfra man har en 360 graders udsigt over området - samt Fuji-bjerget på en skyfri dag.
Yokohama Landmark Tower indeholder desuden et femstjernet hotel, restauranter, butikker og kontorer. I nærheden finder man blandt andet en forlystelsespark, et kopnuddelmuseum og udstillingsskibet Nippon Maru, der kan betragtes fra observatoriet. Fra 71. etage og op befinder sig jordskælvssikrende udstyr, der skal forhindre, at bygningen giver efter og kollapser under jordskælv.
Find vej
Yokohama Landmark Tower ligger få hundrede meter fra Sakuragicho station.