Danjo Garan er et tempelkompleks beliggende på Koya-bjerget, hvor det blev anlagt af Kobo Daishi 819, da det var hér, han valgte at grundlægge Shingon-buddhismen. Området hører officielt under det nærliggende tempel Kongobuji og består af flere forskellige bygninger, men da der er tale om en stor grund, så stod disse først færdige i 887. Ingen af de oprindelige strukturer eksisterer dog mere, idet de gennem tiden er gået tabt i forskellige brande. Den primære bygning er Kondo-hallen, som eksempelvis stammer fra 1932, men herudover er der også nogle pagoder - heriblandt den orange Konpon Daito-pagode, hvor man finder noget så unikt som et tredimensionelt mandala. Dette var desuden Japans første pagode, der blev benyttet som et såkaldt skatkammer, men den nuværende struktur stammer dog fra 1937.
De fleste af bygningerne ved Danjo Garan stammer fra 1800-tallet, men en enkelt er dog så gammel, at den har fået status som kulturskat, hvilket drejer sig om Miyashiro-helligdommen fra 1522, hvilket samtidig er et bevis på, hvordan buddhismen og shintoismen plejede at sameksistere i Japan, før de to religioner blev opdelt via lov i slutningen af 1800tallet.
I 2004 blev Kongobuji optaget på UNESCOs liste over verdensarv, hvilket dermed inkluderede Danjo Garan.