Josenji-templet

Josenji er et Shingon-buddhistisk tempel beliggende i Kanagawa-præfekturet nord for Kamakura. Templet blev grundlagt i 1532 ved Taya-bjerget, hvor man i mange hundrede år havde foretaget udgravninger og opført tuneller, der oprindeligt fungerede som gravkamre, før disse med tiden blev benyttet som træningsgrund for munke. Af den grund blev der i de såkaldte Taya-grotter indhugget buddhistiske motiver, som endnu kan ses i grotterne den dag i dag, selvom de ellers blev taget ud af brug, efter et jordskælv førte til, at dele af tunnelgangene styrtede sammen.

Taya-grotterne blev igen taget i brug i 1830'erne, og i 1927 blev de så åbnet op for offentligheden, der siden har haft mulighed for at udforske grotterne med brug af et stearinlys, som man får udleveret ved sin ankomst, selvom der af sikkerhedsmæssige grunde også er elektrisk lys at finde i dem. Grotterne består af tre lag med 17 rum og har en samlet længde på 570 meter.

Josenji ligger 2,5 kilometer fra Ofuna station, hvorfra der går busser frem til templet. Turen tager 10 minutter. 

Total Page Visits: 102 - Today Page Visits: 1