

Om stedet
Rinnoji er et buddhistisk tempel, der oprindeligt blev grundlagt som et familietempel i Yanagawa i Fukushima-præfekturet i 1441 af Date Mochimune. Det blev dog flyttet til sin nuværende grund i Sendai i begyndelsen af 1600-tallet, da Date Masamune blev udnævnt til daimyo og slog sig ned i byen. Størstedelen af templet brændte ned i 1876, men det blev dog genopført 40 år senere, og bygningerne har siden undergået renovationer, så de er levet bragt tilbage til deres originale design.
Grundet Rinnojis afsides beliggenhed i forhold til Sendai centrum, så formåede templet at stå intakt, da bombetogter ramte byen under Anden Verdenskrig, og i dag er templet mest kendt for den tilhørende japanske have, hvor man blandt andet finder en treetagers pagode. Templet deler desuden navn med et andet, der også hedder Rinnoji, hvilket ligger i Nikko og er noget mere kendt end dets navnebror i Sendai.
Find vej
Rinnoji ligger en kilometer fra Kitayama station, hvorfra der er et kvarter til fods.
