Ogimachi er en landsby beliggende i området kaldet Shirakawa-go, hvilket typisk også som et overordnet navn for landsbyen. Denne har historisk set ligget meget isoleret, og derfor har man været i stand til at bevare byens ældgamle bygninger, hvoraf flere af disse stammer fra 1800-tallet, mens andre dog er noget ældre. 117 bygninger er inkluderet på UNESCOs liste over verdensarv, og blandt disse finder man 57 stråtækte bondehuse, der er kendetegnet ved deres høje og vinklede tage. Dette design skyldes, at husene skulle være i stand til at modstå de massive snemængder, der årligt rammer området, og i dag er det netop sneen, der trækker flest besøgende til, idet dette giver byen en eventyrlig stemning.
Arashiyama er et distrikt i det vestlige Kyoto, hvor man blandt andet finder en række templer og haver, men området er nok mest kendt for sine bambuslunde, der står som små skove i bybilledet. Besøgende har mulighed for at begive sig igennem de mange rader af bambusrør, idet der er blevet anlagt stier – hvor der desuden er spærret af, så man ikke kan bevæge sig ind blandt bambusrørene de fleste steder. Når man går rundt blandt bambusrørene, vil de nogle steder stå så tæt, at de skygger for lyset, hvilket giver en tusmørkeagtig stemning, da temperaturen samtidig er lavere, eftersom de høje planter blokerer for solens stråler. Arashiyama er en populær destination for både lokale og udenlandske turister, så der kan i perioder være tæt pakket med mennesker, da stisystemet er meget snævert.
I Joshinetsu Kogen Nationalpark i Nagano-præfekturet ligger Jigokudani, der direkte oversat betyder helvedesdalen på grund af tilstedeværet af varme kilder, og hér ligger en abepark, der netop er kendt for sine varme kilder, fordi aberne bader i disse for at få varmen om vinteren. Parken åbnede i 1964, og besøgende har mulighed for at komme helt tæt på de mange makakaber, der faktisk lever vildt i området, men alligevel er forholdsvis tamme. Det er dog ikke tilladt at fodre eller røre aberne. Parken har åben året rundt, men aberne bor ikke i denne, så i sommerhalvåret er de mest at finde rundt om i andre dele af dalen, mens de imidlertid kommer til parken for at blive fodret, idet de ansatte sørger for mad til dem. Om vinteren opholder aberne sig primært ved de varme kilder i dagtimerne, mens de søger op i træerne om aftenen.
Kinkakuji, der også kaldes Den Gyldne Pavillon på dansk, er et zenbuddhistisk tempel beliggende i Kyoto. Kinkakuji blev grundlagt i slutningen af det 14. århundrede, men samtlige af de originale bygninger, der havde udgjort tempelkomplekset, blev brændt ned under borgerkrige 70 år senere. Den gyldne pavillon består af tre etager i hvert sit design, hvilket giver bygningen et særpræget udseende. Ikke mindst fordi de to øverste etager er beklædt med bladguld. Templet befinder sig ved en lille sø, hvori bygningen genspejles, når besøgende har mulighed for at betragte den fra den modsatte side af vandet. Kinkakuji er et eftertragtet sted for turister og fotografer året rundt, fordi bygningen tager sig godt ud i sol- såvel som snevejr.
Nara Park ligger i den centrale del af Nara by og blev grundlagt i 1300-tallet, hvilket gør den til en af de ældste parker i Japan. Parken har en størrelse på 5 kvadratkilometer og indeholder mange af byens historiske seværdigheder. Det drejer sig blandt andet om templet Todaiji, der er en af verdens største træstrukturer, men parken er dog mest kendt for sine 1.200 tamme hjorte, som går omkring overalt. Disse betragtes for at være gudernes budbringere og er ikke blot hellige – de er sågar på listen over Japans Nationalskatte. Hjortene er vant til mennesker, så det er muligt at kæle dem og tilmed tage selfies, ligesom man kan købe kiks fra lokale sælgere, så man kan fodre dem. Nogle af hjortene har tilmed lært, at de skal bukke med hovedet, hvis de vil have mad. Frem til 1637 blev man straffet med døden, hvis man tog livet af en hjort i Nara, ligesom man fik konfiskeret sin ejendom af staten.
I Tokyo finder man verdens travleste fodgængerfelt, der ligger lige ved siden af Shibuya station og består af fem forskellige fodgængerfelter, der gør det muligt for gående at passere over vejen i et enormt lyskryds. På grund af den nærmest konstante strøm af mennesker på lige netop dette sted, så er fodgængerfeltet et af de mest filmede og fotograferede steder i hele Japan og er derfor et hyppigt anvendt symbol på Tokyo. Både i film og i reportager er det almindeligt at gøre brug af fodgængerfeltet til at vise mængden af mennesker i Tokyo, men selve atmosfæren i sig selv er ligeledes en repræsentation af den dynamik, der præger bybilledet i Tokyo, idet fodgængerfeltet er omgivet af høje bygninger med lys og skilte samt enorme TV-skærme, der blandt andet viser reklamer.
Tokyo Tower er med sine 333 meter Japans anden højeste struktur efter Tokyo Skytree, der blev bygget som en erstatning for Tokyo Tower. Tårnet blev nemlig opført med det formål at fungere som antennestøtte i 1958 med udgangspunkt i Eiffeltårnets design, og det var dengang verdens højeste selvbærende tårn helt frem til 1967. Tårnet blev malet for at efterkomme sikkerhedsreglerne i forbindelse med flytrafikken og har siden sin opførelse været et symbol på Japans økonomiske opsving efter Anden Verdenskrig, ligesom det er et hyppigst anvendt vartegn for Tokyo. Med tiden begyndte de omkringliggende skyskrabere så at forstyrre antennesignalet, så det altså blev nødvendigt at opføre en ny antenne i Tokyo i skikkelse af Tokyo Skytree. Der er to observatorier i Tokyo Tower, som ligger i 150 meters højde og i 250 meters højde.
Fushimi Inari Taisha er en shintohelligdom beliggende ved og på bjerget Inari i Kyoto, som blev grundlagt i år 711. Der er tale om hovedhelligdommen dedikeret til guden Inari, der blandt andet er guden for ris, te og ræve. Af samme grund er der særligt mange rævestatuer ved Fushimi Inari Taisha, da de anses for at være Inaris budbringere, men stedet er dog mest kendt for sine tusinder af orange torii-porte i alle størrelser – særligt de store af slagsen, der nogle steder danner et tunnellignende netværk på det 4 kilometer lange stisystem, som besøgende har mulighed for at begive sig igennem, når de i forbindelse med et besøg ved helligdommen kan bestige det 233 meter høje Inari-bjerg, hvor et utal af monumenter befinder sig. Ved foden af bjerget finder man helligdommens mange bygninger, der ligeledes er malet i orange farver. Stedet er frit tilgængeligt døgnet rundt året rundt og er et særligt eftertragtet sted for japanere i nytårsdagene, hvor der kommer millioner af mennesker.
På øen Miyajima ligger Itsukushima-helligdommen. Besøgende, der sejler til øen vil fra færgen kunne se helligdommen, der optræder som en orange struktur, der ved tidevande ser ud til at flyde på vandet, mens der ud fra den står en orange torii-port, som ligeledes er placeret i vandet, hvor den før i tiden fungerede som indgang til helligdommen og øen. På visse tidspunkter af dagen har vandet trukket sig tilbage, så man kan gå ud og røre den 16 meter høje torii. Den nuværende Itsukushima-helligdom blev grundlagt i 1168. Helligdommen har været ødelagt og genopbygget op til flere gange, men den nuværende bygning kan dateres tilbage til midten af 1500-tallet. Den tilhørende torii blev første gang rejst i 1168, men den nuværende struktur er af noget nyere dato, da den er fra 1875.
Arakura Sengen-helligdommen ligger på Arakura-bjerget i Yamanashi-præfekturet, hvor den blev grundlagt i 705. Den er i dag en del af Arakurayama Sengen Park, der strækker sig op langs bjerget, hvor helligdommen ligger placeret blandt mere end 600 kirsebærtræer, hvilket gør den særligt eftertragtet om foråret, når disse springer ud. Helligdommen er imidlertid mest kendt for at være stedet, hvor man finder Chureito-pagoden, der ikke blot er et af de mest fotograferede steder i Japan, men også i verden, da man fra Arakura-bjerget har udsyn til Japans højeste bjerg: Fuji-bjerget, der som det eneste tårner op i horisonten. Det er blevet yderst populært at fotografere Chureito-pagoden med Fuji-bjerget i baggrunden – faktisk i en sådan grad, at dette er et af de mest anvendte billeder, der benyttes i reklamer og kampagner om Japan, så Chureito-pagoden kan betragtes som et af de mest genkendelige symboler på landet.