Boogiepop Phantom er en temmelig kompleks serie, fordi alle afsnit er bundet sammen, selvom man i disse følger separate historier, hvor realismen flere gange brydes. Det er generelt svært at finde sammenhæng i handlingen, som derfor kræver, at man som seer både holder fokus og investerer energi i at analysere og tolke de mange elementer, så man kan forstå den symbolske betydning af dem, fordi man ikke får denne serveret. Den gennemgående brug af mørklægningseffekter er samtidig med til at skabe en dyster og nærmest depressiv stemning, der trækker en ind i det bizarre univers, der ellers skal forestille at være den virkelige verden, som folk jo opfatter på vidt forskellig vis.
Ghost Hound er en serie, som kræver, at man som seer fordyber sig i handlingen, for selvom karakterdesignet godt nok indikerer, at der er tale om en serie henvendt unge, så er selve plottet og budskabet så kompleks, at man skal være voksen for at forstå serien. Handlingen tager udgangspunkt i et gennemgående modspil mellem videnskab og overtro, så både karakterer og seere har svært ved at vurdere, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi, fordi de urealistiske elementer bliver forklaret via videnskab. Historien tager mange forskellige drejninger og skifter dermed kurs, selvom den formår at holde sig på sporet med et dystert og gådefuldt plot.
Texhnolyze er i den grad en serie for voksne. Ikke kun fordi den indeholder nøgenhed, hensynsløs vold og tabubelagte emner, men også fordi der er tale om en meget langsom serie, så selvom den er 22 afsnit lang, så udgør selve handlingen noget nær det halve af den samlede tid, fordi denne er proppet med visuelle virkemidler og dialogfattige scener, der trækker en ind i det dystopiske univers præget af alle de negative sider ved mennesket. Alle karakterer er så usympatiske og alligevel genkendelige, fordi de er bundet sammen af ufreds, præcis som det er tilfældet med samfund, der trods uenigheder formået at eksistere side som side i en verden, hvor man bare må lære at passe ind.
ERASED gør brug af et enkelt fantasy-element i form af tidsrejse til at fortælle en spændingsfyldt og dramatisk historie, når karakteren Satoru sendes tilbage til sin barndom for et redde sin mor fra at blive slået ihjel, imens han er voksen. At sætte en voksen persons sind i et barns krop skaber i sig selv udfordringer, men et barn har ingen magt, så Satoru må affinde sig med, at han har begrænsede muligheder, ligesom han ikke er klar over, hvad han skal gøre i sin barndom, som kan have betydning for hans og hans mors fremtid. Denne uvished skaber en gennemgående mystik, så Satoru må være ekstra opmærksom, når han genlever det liv, han allerede har levet.
Steins;Gate handler om tidsrejser, hvilket i sig selv gør serien kompleks, fordi handlingen dermed tager mange uventede drejninger, når fremtiden gang på gang forandres grundet ændringer i fortiden. Herudover er serien spækket med så mange finurlige opfindelser, begreber og koncepter, der er med til at skabe et unikt univers, hvor ting ikke altid giver mening, fordi det ikke er alting, der har en mening. Dette er bare medvirkende til, at man som seer fordyber sig i historien, fordi man ikke kan regne ud, hvad der betyder noget, så man heller ikke ved, hvad man skal være opmærksom på.
Welcome to the N.H.K. handler om Sato, der lever en isoleret tilværelse som hikikomori, fordi han ikke passer ind i samfundets kasse af forventninger og krav til det enkelte individ. Han har derfor valgt at lægge afstand til omverdenen og dens mennesker, og i denne serie ser man, hvilke konsekvenser dette kan have, idet Sato både lider af paranoia og vrangforestillinger, ligesom han stifter bekendtskab med gaming, selvmord og sekter. Selvom serien dermed kan virke dyster, så er den faktisk en opfordring til seerne om, at de skal være åbne og sociale, så man kan undgå at ende som tragiske eksistenser.
Paranoia Agent er den eneste serie, som Satoshi Kon nåede at lave før sin død, og den adskiller sig ikke rigtig fra hans film, hvor realisme er en flygtig størrelse, for i Paranoia Agent bliver ens opfattelse af virkeligheden ligeledes sat på prøve, når handlingen gradvist sætter ens forstand på prøve, så man hurtigt føler sig som en af de medvirkende, der døjer med alverdens personlige problemer. Satoshi Kon havde en ufattelige evne til at udføre kritik af det moderne samfund og med Paranoia Agent formår han at berøre stort set alle negative aspekter ved den japanske kultur og skildre konsekvenserne af disse.
Monster er en serie på hele 74 afsnit, hvor hvert eneste af disse hænger sammen og bygger videre på det underlæggende plot, så man som seer skal investere både tid og energi i at følge med. Som titlen antyder, er der på ingen måde tale en hyggeserie, men derimod en dramatisk og actionfyldt thriller med tragedie som den røde tråd, hvor man aldrig ved, hvad man skal forvente. Serien viser, hvordan ondskaben ikke har noget ansigt, fordi den netop kan besidde alle ansigter, og den leger således også med seernes opfattelse af moral, når noget så uskyldigt som et barn viser sig at være en skurk.
Death Note grænser ganske vist til fantasy med sine urealistiske elementer, men det er den menneskelige moral, der udgør handlingen, når hovedpersonen Light skiller sig af med kriminelle ved at slå dem ihjel, hvorved han selv bliver en forbryder. De fleste kan forholde sig til Lights ønske om at gøre verden til et bedre sted, men dette opfylder han ved selv at gå ind i mørket, og således er der altså tale om et paradoks, hvor han både er helten og skurken, og det samme er dem, der prøver at standse ham. Dette foregår tilmed i en duel mellem hjerner, hvor modstanderen hele tiden må foretage nye træk præcis som i et spil skak, så handlingen konstant drejes i en ny og uventet retning.
Serial Experiments Lain er kendt for at være en af de mest banebrydende anime-serier, hvilket skyldes, at den brød en del grænser angående stil, genre og koncept, da den blev udgivet i 1998. Det er på mange måder en serie i stil med de gyserfilm, som Japan producerede i samme periode, og det er ikke for ingenting, at den blev udgivet samtidig med, at internettet blev udbredt, for den er en tidlig advarsel på, hvilke konsekvenser dette kan have på mennesker, når teknologien både beriger folk med endeløse muligheder, men samtidig opsluger dem og frarøver dem deres identitet. Serial Experiments Lain er derfor evig relevant, fordi de belyser problemer, som vi endnu oplever.