10 ting man gør anderledes i Japan

Japan befinder sig på den anden side af kloden, og derfor er der også tale om en kultur, der på mange måder adskiller sig fra den Vestlige – heriblandt den danske. Historisk set har Japan oplevet den stærkeste påvirkning fra de asiatiske nabolande, hvilket har været med til at skabe et samfund, hvor man ikke altid gør tingene på samme måde som i resten af verden, idet adfærd, regler og overbevisninger nogle gange adskiller sig fra det, vi er vant til i vores egen kultur.

Dette er en liste over 10 udvalgte ting, man gør anderledes i Japan i forhold til i Danmark. Klik HER for at se en liste over ting, man derimod gør omvendt i Japan.

10. Man tæller til fem på en anden måde

Når man i Danmark skal tælle ting stykvis på skrift, så er det almindeligt at benytte sig af fire lodrette streger for til sidst at placere en vandret streg over disse, hvorved man har markeret, at man har talt til fem. Man starter herefter forfra og gentager optællingen på samme måde, så man til sidst kan tælle antallet af femmere i stedet for antallet af streger. I Japan har man samme tilgang, men man benytter dog et helt andet symbol – nemlig tegnet for “korrekt” (正), der netop består af fem streger, som man kan tælle til ved at tegne stregerne i samme rækkefølge, som når man normalt skriver tegnet. Dette benyttes eksempelvis på ordrer på restauranter, så personalet kan holde styr på, hvor mange drikkevarer eller anretninger, der er blevet solgt ved hvert bord, så i mange tilfælde er det slet ikke nødvendigt at tegne tegnet færdigt.

9: Gader har ikke navne

I Japan er det ikke normalt, at gader har navne – kun særligt kendte eller populære af slagsen. Det vil rettere sagt sige, at japanerne ikke bor på gader, men derimod i boligområder med blokke, der desuden nummereres ud fra opførelsesdato, så bygninger ikke altid ligger i nummerorden, ligesom man desuden ikke benytter sig af et system baseret på lige og ulige numre, som man eksempelvis kender det i Danmark. Japan er opdelt i 47 administrative enheder kaldet præfekturer, der er inddelt i kommuner eller distrikter, som endvidere kan være inddelt i de byer eller landsbyer, hvor man finder boligområder, hvor blokke, bygninger og etager identificeres med brug af numre. Trods dette er skilte med husnumre ikke almindelige i Japan, mens vejskilte altså ikke er en del af gadebilledet.

8. Man bruger ikke radiatorer

Selvom man i Japan oplever de fire årstider og dermed store temperatursvingninger i løbet af året, så er det ikke almindeligt at have radiatorer i de japanske hjem. En af forklaringerne er, at Japan ofte rammes af jordskælv, hvilket kan beskadige underjordiske rør og dermed forstyrre forsyningen, men en anden forklaring er, at man i Japan oplever meget varme somre og milde vintre, så der er større behov for nedkøling end opvarmning. Af den grund er aircondition blevet indført i de japanske hjem som et alternativ til radiatorer, eftersom de om sommeren kan bruges til at køle luften ned, mens de om vinteren derimod kan varme den op. Traditionelt set benytter man imidlertid små borde kaldet kotatsu, der har et varmelegeme under bordpladsen, så man kan sidde rundt om dette og få varmen, når det er koldt.

7. Børn smider tabte tænder væk

I Danmark er det en udbredt skik, at børn gemmer deres tabte tænder, så de kan lægge dem under hovedpuden til tandfeen. Tandfeen er imidlertid blot børnenes forældre, som erstatter tanden med penge, som derfor har en slags værdi blandt danskere. I Japan har man dog ingen tandfe, og det er heller ikke almindeligt at gemme tabte tænder, da de ikke har nogen affektionsværdi. Det er tværtimod normalt at smide sine tabte tænder væk, hvilket kan gøres på to måder. Tænder, som er blevet tabt i overmunden, kastes nedad i håbet om at de nye tænder vil vokse lige ned. Tænder, som er tabt i undermunden, kastes derimod opad i håbet om, at de nye tænder vil vokse lige op. Man kan endda vælge at kaste tænderne ud ad vinduet eller op på taget, samtidig med at det er normalt at ønske sig musetænder, da de fylder mindre i munden.

6. Julen er ikke noget man fejrer

Selvom julen er en af de mest populære højtider i verden, så er det dog ikke noget, man fejrer i Japan, eftersom Japan ikke er et kristent land. Julen er ikke desto mindre blevet introduceret i Japan, hvor den nu om dage bliver markeret – dog på en helt anden måde end man kender det i Danmark. I Japan er julen nemlig en romantisk højtid, hvilket først og fremmest kommer til udtryk med brugen af udendørs vinterbelysning i et ofte imponerende format, da dette er noget, man har taget til sig fra USA. Selvom juledagene ikke er helligdage i Japan, så er det blevet almindeligt, at skolerne holder fri, men arbejdsmarkedet er generelt upåvirket. Nu om dage er det også blevet udbredt, at især børn får gaver, men i de japanske hjem kan man sjældent se, at det er jul, da brugen af julepynt og juletræer ikke er almindeligt. Japanernes julemad er desuden temmelig unik, idet menuen står på friturestegt kylling, mens man til dessert spiser kage.

5. Børn og unge går i skoleuniform

I Danmark er det ikke længere almindeligt at gå i skoleuniform, hvilket stort set kun ses hos visse private skoler. I Japan er det lige omvendt, idet der er normalt at have skoleuniformer på de offentlige skoler på mellemskole- og gymnasieniveau, men også på de private, hvor det dog nogle steder er tilladt for eleverne at gå i deres personlige tøj, hvilket også er almindeligt i grundskolen. Skoleuniformer har til formål at ligestille eleverne, så der ikke er fysisk forskel på dem, og derfor er der eksempelvis også regler for frisurer og accessories, men skoleuniformer er også forskellige og kan dermed vise, hvilken skole man går på. Skoleuniformer kan dermed også være statussymboler, der ironisk nok gør forskel på børn, når man således kan se, om de går på en prestigefyldt skole eller ej. Det er normalt at møde op og gå hjem i sin skoleuniform, så børn i skoleuniformer er almindeligt i det japanske gadebillede.

4. Man bruger kryds og cirkel

I Danmark er det normalt at anvende flueben og krydser eller minusser, når man skal markere, om noget er rigtigt eller forkert. I Japan benytter man ganske vist også krydser som et symbol på, at noget er forkert, men sjældent minusser, og når noget derimod er korrekt, så benytter man oftest cirkler, hvilket eksempelvis også kan gøres med brug af kroppen, hvor det at krydse armene foran kroppen således er et udtryk for, at noget er forkert eller forbudt, mens det at forene armene over hovedet og forme en cirkel altså er et udtryk for, at noget er rigtigt eller tilladt. Farvemæssigt anvender man stort set altid rød til krydser, mens cirkler som regel er grønne eller blå, og begge dele har eksempelvis deres egne emojier, hvilket også gør sig gældende med kropssprogsudgaverne.

3. Man skyller sig på toilettet

I Danmark er vi vant til, at man tørrer sig med brug af papir efter et toiletbesøg, men i Japan har man en helt anden tilgang, idet man mener, at det er mere hygiejnisk at vaske sig. Moderne japanske toiletter kaldes derfor washletter, eftersom de er udstyret med en spulefunktion, så man efter et toiletbesøg kan vaske sig selv, hvilket foregår automatisk ved, at man trykker på en knap på toilettet, så en vandstråle simpelthen vil sprøjte op fra kummen. Der er dog også toiletpapir til rådighed, så man herefter kan tørre sig, men nu om dage er mange japanske toiletter også forsynet med en blæsmekaniske, så man helt undgår at tage papir i brug. Nogle kalder derfor japanske toiletter for teknologisk avancerede, blot fordi de har en speciel mekanisme, men det skyldes altså blot, at japanerne går på toilettet på en anden måde og derfor har forsynet dem med langt flere funktioner.

2. Man spiser med pinde

Til trods for at man nu om dage har gafler i Japan, så er det stadig mest almindeligt at spise med pinde, selvom det for danskere kan virke mere kompliceret. Det skyldes simpelthen, at brugen af spisepinde er en så integreret del af den japanske kultur, at man foretrækker at spise med pinde, skønt alternative former for bestik er til rådighed. Knive er heller ikke så anvendte på spisebordet i Japan, eftersom det er normalt at få serveret maden, så den er klar til at blive indtaget med brug af pinde alene. Flydende retter kræver naturligvis, at man tager skeer i brug, så det at spise med ske har altid været udbredt i Japan og er det stadig, men selvom japanere sagtens kan spise med gafler og knive, så foretrækker de altså spisepinde, og derfor lærer man fra en tidlig alder at håndtere dem korrekt, idet der med brugen af spisepinde følger en særlig etikette.

1: Man har et andet skriftsystem

I Danmark benytter vi os af det latinske alfabet til at skrive, og selvom dette også eksisterer i Japan, så anvender man dog hele tre andre skriftsystemer, der sammen med latinske bogstaver udgør det japanske skriftsprog. Da skriftsproget blev introduceret i Japan, foregik dette fra Kina, hvorfra man derfor tog kinesiske skrifttegn til sig, som i dag er kendt som kanji. Disse gjorde det dog ikke muligt at skrive grammatisk korrekt japansk, så med udgangspunkt i kanji skabte man to unikke japanske skriftsystemer kaldet hiragana og katakana. Hiragana er sammen med kanji nu det mest almindelige skriftsystem, mens katakana primært benyttes til låneord og udenlandske stednavne. Latinske bogstaver benyttes stort set kun til forkortelser, men er også populært at anvende i logoer, så disse kan læses internationalt.

Total Page Visits: 113 - Today Page Visits: 1