Waraji er sandaler lavet af strå og var engang den mest udbredte type fodtøj i Japan helt frem til 1900-tallet, hvor vestligt inspirerede sko blev mere almindeligt. I modsætning til sandaler af træ var waraji nemme og billige at producere, så alle dermed havde råd til dem, men de blev imidlertid også hurtigt slidt i stykker, så det var nødvendigt for folk at købe sandaler jævnligt. Fra barnsben lærte japanerne derfor at binde deres egen sandaler, så dette kunne gøres som tidsfordriv, mens det var en populær beskæftigelse blandt kvinder og børn, så de kunne bidrage til familiens indkomst. Det at sælge sandaler var således et temmelig udbredt hverv - mest af alt fordi alle havde brug for sko, og eftersom sandalerne var lavet af strå, kunne man nemt kassere dem som naturaffald eller brænde dem. Waraji havde desuden kun til formål at holde fodsålerne beskyttet, og derfor var det ikke ualmindeligt, at tæerne stak ud over dem.
Waraji består i al sin enkelthed af en base med et par stropper, der gør det muligt at stikke tæerne imellem disse, mens der herudover er påsatte snører, så man kunne binde sandalerne fast om fødderne. Dette gjorde det muligt at løbe i sandalerne, ligesom man nemmere kunne befærde sig uden at tabe dem. Stråsandaler uden stropper kaldes for zori og fandtes også i træudgaver. I byerne var træsandaler typisk dagligdagsfodtøj, når man gik udenfor, mens waraji blev benyttet, når man skulle på langfart eller udføre manuelt arbejde, for waraji var bare nemmere at gå rundt med, da de gjorde det nemmere at bevæge fødderne. Blandt fattige og bønder var waraji dog det primære fodtøj. Selvom almindelige sko eksisterede i Japan, så var sandaler mest udbredt, så for at holde varmen eller beskytte fødderne, var det almindeligt, at man investerede i strømper, så man selv om vinteren gik i waraji. Dog har etikette altid foreskrevet, at man ikke bør gå med waraji, når man er iført kimono, så når kvinder gik rundt udendørs i deres kimono, var de altså iført træsandaler, hvilket endda er en tradition, der stadig bevares den dag i dag, hvor brugen af waraji er gået af mode. Dog bæres waraji fortsat af visse japanere, og de kan derfor stadig købes. Nogen benytter dem eksempelvis som sutsko eller til fritidssandaler - eksempelvis i haven.
Selv nu om dage er det endda populært at ofre sandaler til templer for på den måde at bede om sunde fødder, og ved nogle templer kan man desuden finde enorme waraji, som folk kan røre for på den måde at velsigne deres fødder i håb om, at de vil forblive sunde og aktive.